Annonce
Læserbrev

Det er ikke nok at blive til noget - man skal også blive til nogen

Vi bør derfor stille skarpt på dannelsesopgaven, så vores børn opøver den robusthed eller livsduelighed, der er nødvendig for at navigere i livet. Ikke som en teflonbelagt stegepande, hvor alt glider af, men nærmere som barndommens tumlingedukker, der rejser sig igen, efter de er væltet. For det er ingen skam at vælte, når man støder ind i store og små bump på vejen. Men vi skylder vores børn at give dem redskaberne til at rejse sig op igen.

Læserbrev: Hvad er egentligt folkeskolens kerneopgave?

Og løser vi den godt nok, eller er vi kommet til at sætte kikkerten for det blinde øje, når vi særligt fokuserer på øgede faglige præstationer som et mål i sig selv?

Har vi glemt karakterdannelsen i jagten på de gode karakterer?

I folkeskolelovens § 1 står der bl.a., at skolen, i samarbejde med forældrene, skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere samt fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling og giver tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Alt dette skal ske på et grundlag af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Vores skole skal stadig tilbyde en stærk faglighed, hvor eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber samt evnen til at bruge og kombinere dem, hvor det er nødvendigt.

Men det er bare ikke nok at være dygtig til at læse og regne, hvis man ikke kan begå sig i livet - alene og sammen med andre.

Vi bør derfor stille skarpt på dannelsesopgaven, så vores børn opøver den robusthed eller livsduelighed, der er nødvendig for at navigere i livet. Ikke som en teflonbelagt stegepande, hvor alt glider af, men nærmere som barndommens tumlingedukker, der rejser sig igen, efter de er væltet.

For det er ingen skam at vælte, når man støder ind i store og små bump på vejen. Men vi skylder vores børn at give dem redskaberne til at rejse sig op igen.

Karakterdannelse handler om at tilegne sig troen på at være nogen. Ikke kun at kunne noget. Begge dele er vigtigt, men ingen af delene kan stå alene.

Den primære base for børns karakterdannelse ligger i hjemmet, hvor vi ved at give børnene ansvar styrker deres livsmod og tiltro til sig selv.

Konkret handler det om at deltage i de daglige gøremål og dermed føle sig som en betydningsfuld - og uundværlig - del af fællesskabet.

Skolen er en anden base, hvor børnene bruger en stor del af deres vågne timer. Her skal der være fokus på det motiverende læringsmiljø og glæden ved at lære, hvor undervisningen skaber rammen for at udvikle selvdisciplin, nysgerrighed, empati og vedholdenhed i et trygt fællesskab.

Vi skal skabe en skole, som giver børn og unge en tryg træningsbane, hvor de kan lege frit, begå fejl og blive klogere på sig selv og deres omverden.

Vi politikere har det overordnede ansvar for at skabe rammer og betingelser for, at dette kan lykkes, og vi er i fuld gang.

For vores børn skal blive til noget, men vigtigst af alt blive til nogen.

Annonce
Ole Vind. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Læserbrev: Det’ sørme, det’ sandt - december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker "køb" på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra 17. januar 2019 skulle være muligt at køre på elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig, og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien - ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig, men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver, for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter, men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Annonce