Annonce
Læserbrev

Det er ikke muligt for SF at stemme for et budget, hvor der er nye hverdagseffektiviseringerne på alle områder

Ingen har endnu kunnet fortælle mig, hvordan man kan effektivisere en lærer eller en pædagog, uden at det går ud over børnenes voksenkontakt.

Læserbrev: SF forlod budgetforhandlingerne grundet hverdageffektiviseringerne, en besparelse, der siden 2016 har ramt alle områder med én pct. hvert år.

Det har givet serviceforringelser, der kan mærkes af både borgere og medarbejdere.

For et år siden valgte jeg som byrådsmedlem for SF at stemme for budget 2019, selv om der fortsat var hverdagseffektiviseringer indeholdt i budgettet.

Min begrundelse var dels, at budgettet indholdt mange gode tiltag, som vi i SF gik ind for, dels at der i budgettet blev aftalt, at man ville arbejde på at finde alternativer til hverdagseffektiviseringerne. Det kunne f.eks. være investeringstiltag, hvor man med rette investering på udvalgte områder kan være med til at mindske forbruget fremadrettet.

At afskaffe hverdagseffektiviseringerne og finde alternativer var og er et centralt punkt for SF, og både jeg og andre partier sagde det meget tydeligt i debatten sidste år.

Derfor er jeg forundret og bekymret over, at borgmesteren, forvaltningen og ØK ikke har arbejdet på dette. Det virker nærmest, som om det kommer bag på borgmesteren.

Det er ikke muligt for SF at stemme for et budget, hvor der er nye hverdagseffektiviseringerne på alle områder.

Ingen har endnu kunnet fortælle mig, hvordan man kan effektivisere en lærer eller en pædagog, uden at det går ud over børnenes voksenkontakt.

Hvis der skal spares, mener jeg, at vi som politikere må bære ansvaret, beslutte konkrete besparelser og stå til ansvar for serviceforringelserne.

På den måde det sker nu, er det helt uigennemskueligt for borgerne, hvordan besparelserne effektiviseres, og helt urimelige vilkår for de medarbejdere, som hver dag skal møde borgere i alle aldre med den forventelige grad af service, menneskelighed og faglighed.

I SF ønsker vi et budget, der afspejler, at vil vil velfærdsområderne. At vi vil forebygge helt fra start af livet, og vi vil et budget, der viser vejen i forhold til natur, klimatiltag/tilpasning.

Det er på tide, at vende "budget-bøtten" og gentænke alle områderne - både indtægter og udgifter. Kun på den måde vil vi fremover kunne finde en fornuftig balance og bæredygtighed på alle områder af kommunal økonomi, udvikling og service.

Annonce
Marianne Hundebøll. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce