Annonce
Læserbrev

Det er en myte, at landbrugets midler lukker vandboringer

I Miljøstyrelsens seneste årsopgørelse optræder i alt 133 sløjfede boringer. I blot et enkelt af disse 133 tilfælde er pesticidforurening årsagen.

Læserbrev: Økologisk Landsforening har på sine høstmarkeder, der fandt sted i weekenden 31. august og 1. september, igen været på krigsstien overfor den konventionelle, bæredygtige landbrugsproduktion.

Det sker atter på et fejlagtigt grundlag.

Denne gang handler det om grundvand, idet økologerne inviterede på "forurenet grundvand" og skød skylden for det på den konventionelle produktionsform.

Også her burde økologiformand Per Kølster holde sig til fakta:

I Miljøstyrelsens seneste årsopgørelse optræder i alt 133 sløjfede boringer. I blot et enkelt af disse 133 tilfælde er pesticidforurening årsagen.

Der er altså sløjfet boringer på grund af pesticider i 0,75 pct. af tilfældene, og dette tilfælde har intet at gøre med det moderne landbrugs planteværnsmidler, der er designet til at blive opløst i de øvre jordlag og aldrig ender i grundvandet - og som i øvrigt godkendes efter verdens skrappeste kontrolsystem.

At der ser ud til at være en stigning i antallet af boringer med kemifund siden denne opgørelse, skyldes bl.a. dimethylsulfamid (DMS), der for længst er forbudt i landbruget, men indtil for nylig blev benyttet i udendørsmaling og træbeskyttelse.

DMS er således fundet i flere vandboringer under villa- eller fritidshusområder med masser af malet træ.

Det er på denne baggrund usagligt, når økologiformand Per Kølster udelukkende retter skytset mod det konventionelle landbrugs brug af pesticider.

Hvor er det trist, at mine gode økologiske kolleger, som vi også har en del af i Bæredygtigt Landbrug, på dén måde ufrivilligt bliver taget til indtægt for en sådan usandfærdig kampagne.

Vi skal alle passe på vores grundvand. Derfor er det værd at huske:

Det er stadig ude på landet, hvor 90 pct. af markerne dyrkes konventionelt og bæredygtigt, at vi finder det rene vand.

Peter Bohsen Jensen. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce