Annonce
Horsens

Det boomer med børn: Skole går fra to til tre spor

Lundskolen skal nu gå fra to til tre spor. Arkivfoto

Det boomer med børn i Lund. Og der er efterhånden så mange i skolealderen, at skolen ikke længere kan følge med. Så nu skal to spor laves til tre.

Lund: I skoleåret 2018/2019 har Lundskolen mere end 470 elever med to klasser på hver årgang. Det giver i gennemsnit over 23 elever i hver klasse, og om få år rammer flere klasser 28 elever, som er Folkeskolelovens højeste antal elever i en klasse. Så nu skal der nye lokaler til at rumme de mage børn.

- Der kommer flere og flere børn i Lund. Det kan vi se på daginstitutionerne, og de børn skal jo i skole en dag, så byrådet har, som en del af budgetaftalen for 2019, besluttet, at der skal ske en ud- og ombygning af Lundskolen, fortæller formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Lone Ørsted (S).

Ifølge befolkningsprognosen vil elevtallet på Lundskolen blive ved med at stige støt de næste mange år. Det betyder, at der i skoleåret 2024/2025 er over 600 børn på skolen og dermed tre klasser på ni ud af 10 klassetrin. Men allerede i skoleåret 2021/22 bliver det nødvendigt at lave tre spor på nogle klassetrin, og derfor skal udvidelsen i gang nu.

- Skolen skal både udvides og renoveres. Vi har en ældre bygningsmasse, som ikke er tidssvarende, og på skolens udeareal ligger en fredet stenaldergravhøj, hvor vi ikke kan bygge. Men nu skal opgaven sendes i forprojektering, og så ser vi frem til at få nogle gode bud på, hvordan man kan løse opgaven bedst muligt, lyder det fra Jette Stencel, økonomi- og administrationschef at Horsens Kommune.

Annonce

Der kommer flere og flere børn i Lund. Det kan vi se på daginstitutionerne, og de børn skal jo i skole en dag, så byrådet har, som en del af budgetaftalen for 2019, besluttet, at der skal ske en ud- og ombygning af Lundskolen

Lone Ørsted (S) formand for børne- og uddannelsesudvalget, Horsens Kommune

En moderne skole

Lundskolens bygninger er opført af flere omgange. De nyeste er bygget omkring år 2000, mens de ældste bygninger er fra starten af 1900-tallet og derfor ikke tilpasset nutidens unge - men det bliver de nu.

- Det er sket meget siden dengang, og børnene arbejder på helt andre måder i dag. De bryder klasserne op og arbejder i selvstændige grupper og på tværs, og det stiller helt andre krav til rammerne, forklarer Lone ørsted.

For at få plads til de mange børn og samtidig tage højde for både gravhøj og nye og gamle bygninger, skal dele af den eksisterende skole rives ned, og der skal opføres en ny bygning i flere etager. På den måde kommer der flere klasselokaler, og de eksisterende faglokaler får også en tur.

- Den nye skole er ikke bare bygninger. Der skal være gode pædagogiske læringsmiljøer for børnene, slår Lone Ørsted fast.

Det er planen, at opgaven kommer i udbud inden sommerferien. Selve byggeriet kan så gå i gang til efteråret.

Hvis alt går efter planen, står nybyggeriet færdigt i 2021

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce