Annonce
Østjylland

'Det bliver noget grimt vejr': Samsøfærge aflyser afgange tirsdag

Samsøfærgen kommer i læ for blæsevejret i Hou, indtil man igen kan sejle ud. Foto: Kim Haugaard
På grund af det kraftige blæsevejr, som rammer landet tirsdag, aflyser Samsøfærgen de fleste af dagens afgange.

SAMSØ/HOU: I løbet af eftermiddagen rammer et gevaldigt stormvejr Danmark - og i den forbindelse også Østjylland - og det får konsekvenser for færgetrafikken mellem Samsø og fastlandet. Det fortæller færgedirektør fra Samsø Rederi, Carsten Kruse.

- Sidste færge sejlede fra Samsø til Hou klokken 10.45, og den bliver lagt op i og gemt af vejen i Hou. Det bliver noget grimt vejr, og især på Samsø kommer det til at blæse rigtig meget, så vi vil ikke risikere at skulle ligge uden for havnen med motorene tændt, siger han.

Derfor bliver næste afgang tirsdag aften klokken 22 fra havnen i Hou. Men den kommer ikke til at sejle til tiden.

- Den bliver nok lidt forsinket. Måske en times tid, måske mere, det er ikke til at sige. Det kommer kaptajnen til at vurdere i aften, siger Carsten Kruse og siger samtidig at der er tænkt på de passagerer, som måtte blive ramt af aftenens forsinkelse.

- De får lidt mad og drikke, og så er der nogle sofaer, som de kan lægge sig i og slappe af, fortæller han.

Stormen rammer Danmark omkring middag tirsdag og fortsætter altså til sent om aftenen.

Her kan du se stormens rute ind over Danmark

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Liveblog: Kirkeminister dropper at arbejde for åbne kirker i påsken

Annonce