Annonce
Erhverv

Det bliver ikke på onsdag: Posthuset har sat dato på genåbning

Byens første streetfood-marked, Posthuset, nåede kun korvarigt at byde horsensianerne på sin verdensmenu sidste år. Corona lukkede munden på stedets bodholdere, men nu er der genåbning i horisonten. Arkivfoto: Morten Pape
Mad-og streetfoodmarkeder er ikke "en del af politikernes begrebssfære", vurderer direktør, som ser frem mod senere relancering med flere nye tilbud.

Horsens: De seneste lempelser af corona-restriktionerne betyder, at en del af Horsens restaurantliv genåbner på onsdag. Har man lyst til at sætte tænderne i menuen på byens ny streetfood-sted Posthuset, må man dog vente halvanden måned endnu.

Posthusets ledelse har besluttet at udskyde sin genåbning til 4. juni, oplyser direktør Karina Gadeberg Møller om ledelsens reaktion på de lempelser af restriktionerne for blandt andet restaurantbranchen, som et flertal på Christiansborg meldte ud i fredags.

- Glæden var indledningsvis stor i ledergruppen. Der er mange gode takter i genåbningsaftalen, som tilgodeser danskernes behov for at komme tilbage til ”normalen” samt tilgodeser en meget hårdt trængt branches behov for at komme i arbejde igen.

Annonce

Ikke i politikernes begrebssfære

"De gode takter rummer lempelser af arealkrav, gradvis hævelse af forsamlingsloftet, lukketidslempelse, fravigelse af corona-pas i forbindelse med udeservering med mere", nævner hun i en pressemeddelelse.


Der er mange gode takter i genåbningsaftalen, som tilgodeser danskernes behov for at komme tilbage til ”normalen”.

Karina Gadeberg Møller


- Men da vi i ledelsen vurderede konsekvenserne for vores hus af de enkelte krav og tiltag, man som restauratør skal efterleve for at kunne modtage gæster forsvarligt, stod det klart, at et mad-og streetfoodmarked ikke havde været en del af politikernes begrebssfære, siger hun og peger på, at Posthuset især vil blive udfordret af håndtering af bordbooking og corona-pas.

Annonce

Håber at blive et sommer-trækplaster

I stedet venter ledelsen altså med igen at lukke kunder ind på markedet, der på grund af corona-nedlukningerne i 2020 kun nåede at have rigtigt åbent i to måneder og derudover i to uger med take away i december.

Ledelsen i Posthuset Horsens består blandt andet af Karina Gadeberg Møller, Bryan Francisco og Jeppe Truelsen, som her ses sammen i forbindelse med åbningen sidste år. Arkivfoto: Morten Pape

Håbet er, at en relancering i større stil kan gøre stedet til et trækplaster i sommerens løb.

Ikke mindst efter 11. juni, når det generelle forsamlingsloft efter planen hæves betragteligt.

Forventningen er "at blive vigtigt samlingspunkt henover sommeren. Bl.a. i juni i forbindelse med EM i fodbold, hvor der opstilles storskærm på det store udeareal ud mod Levysgade,  forklarer Karina Gadeberg Møller om et af de nye tilbud, der er på vej.

Derudover genåbner stedet med renoverede event- og festlokaler på første sal, en deli med lokale producenters varer, en ny is- og dessertbod, en større menu og opgraderede udeareler, oplyser Posthuset.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Efterkommere var helt vildt stolte: Modstandsfolk æres med vejnavne i helt ny bydel

Horsens

Kvik borger afslørede narkohandel

Horsens For abonnenter

Intens stemning ved retten: Dømte for dødsvold ført væk i håndjern under tilråb fra vennerne

Annonce