Annonce
Horsens

Det blev ikke Roskilde i år: I stedet hoppede seks gutter i kanoerne

De tre kanoer skulle hurtigt i vandet igen da de seks var kommet bagud i tidsplanen på grund af en kæntring. Foto: Jens Amtoft
En aflyst Roskilde festival betød nye muligheder for seks fynske københavnere. En kæntret kano kunne ikke ødelægge det gode humør.
Annonce

Vestbirk: Kanosæsonen er i fuld gang.

Da avisen lagde vejen forbi Vestbirk Vandkraftværk torsdag formiddag, lå kanoerne i kanalen før kraftværket som perler på en snor.

Humøret var højt og ambitionerne store, da seks mænd med rod i Odense og med base i København torsdag formiddag passerede kraftværket.

- Vi regner med at nå 26 kilometer i dag. Vi startede i Tørring, og det er målet, at vi skal til Silkeborg, sagde Rasmus Nielsen, da han havde forceret bakken ved  kraftværket med sin kano på en trækvogn.

Kanoerne lå som perler på en snor i kanalen hen mod Vestbirk Vandktraftværk. Foto: Jens Amtoft

Hvis ikke coronakrisen havde sat en stopper for årets Roskilde festival, er det ikke sikkert, at de seks havde begivet sig ud i det midtjyske å-system i kano.

- Jeg tror, vi begyndte at planlægge den her tur omkring det tidspunkt, hvor vi kunne se, at Roskilde var et no go. Jeg har en god kammerat, der har været på kanotur med hele familien, lige siden han var fire år - flere generationer. Så tænkte vi, at det var det perfekte at gøre for os også.

- Hvis vi havde været på Roskilde, havde vi nok været lidt mere spredt bagefter -  men vi kunne nok godt have fundet på det her alligevel - måske senere på sommeren, forklarede John Filip Sørensen, da han gik tilbage over bakketoppen for at hjælpe til med den næste kano.


Jeg tror, vi begyndte at planlægge den her tur omkring det tidspunkt, hvor vi kunne se, at Roskilde var et no go.

John Filip Sørensen, kanofarer


De seks mænd tog strabadserne med højt humør.

-  Det er en superlækker tur. Jeg har aldrig før været på kanotur - jo, i 7. klasse. Det er også 20 år siden, sagde en smilende Rasmus Nielsen.

Annonce

Kæntret kano

De seks startede turen tirsdag, men onsdag kom de ud for et uheld, der satte dem nogle kilometer bagud i forhold til den plan, der er lagt for turen.

Den ene af de tre kanoer kæntrede

- Det var lige før, vi kom til Vestbirk, hvor der var et sted, hvor det er meget smalt. Der var et træ, der gik ud i vandet. Jeg og en anden tog lige et hårdt tag for at komme udenom. Det var så lidt for hårdt. Tingene er pakket ind i plastikposer, så det hele er stadig tørt, men vi mistede en telefon, fortalte Rasmus Nielsen.

Seks odensianere fra København er i disse dage på kanotur på Gudenåen. Foto: Jens Amtoft

Ifølge den plan, der er lagt for turen, var de kommet otte kilometer bagud, så opholdet ved Vestbirk Vandkraftværk blev kort.

Kanoerne kom hurtigt tilbage i vandet, og snart forsvandt de seks mænd i Gudenåens næste sving.

Familien Overgaard fra Thisted var på en endagstur fra Vestbirk Camping til Klostermødde. Foto: Jens Amtoft
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klumme: Få nu fingeren ud af næsen

Coronavirus

Ny aftale om genåbningen på plads: Forsamlingsforbud opretholdes og baråbningstider udvides

Annonce