Annonce
Debat

Det bekymrer mig, at der findes et begreb, der hedder inklusion i vores skoler

Anders Bruun Rasmussen. Privatfoto

Læserbrev: Om ganske kort tid skal min dreng Preben starte i skole.

Det glæder han sig til, og det samme gør jeg. For jeg ved, at der i skolen er lærere og pædagoger, der gør deres bedste for at give min dreng og alle andre børn en god start på deres skolegang.

Samtidig med at jeg glæder mig, ja, så er jeg også lidt bekymret. Jeg synes, vores skoler bliver større og større. Det virker voldsomt på mig, og jeg forestiller mig, at det må virke endnu mere voldsomt på en lille purk på seks år.

Annonce

Det bekymrer mig også, at der findes et begreb, der hedder inklusion i vores skoler.

Fællesskaber er vigtige, og inkluderende fællesskaber er fantastiske, men en gang imellem bliver inklusion til eksklusion. Det sker f.eks., når et barn ikke får den støtte, som barnet har brug for.


Det er ikke lykken for alle børn at skulle inkluderes i en helt almindelig klasse i folkeskolen.

Anders Bruun Rasmussen


Det er ikke lykken for alle børn at skulle inkluderes i en helt almindelig klasse i folkeskolen.

Nogle vil trives og lære meget bedre i et andet skoletilbud. Hvilket både vil være til gode for det barn, der får et nyt tilbud, og de klassekammerater, der vil få en mere rolig skolegang.

Der kan være mange årsager til, at man skal have et andet skoletilbud. Det vigtigste er sådan set, at der findes tilbud til alle vores børn her i kommunen. For som vores borgmester sagde i sin nytårstale for et par år siden:

"Horsens Kommune skal være en kommune, hvor alle børn - uanset social baggrund og oprindelse - skal have chance for at skabe sig et godt liv og blive til det, de drømmer om."

Preben drømmer om at blive professionel fodboldspiller. Har han arvet sin fars fodboldtalenter, vil det dog nok også være en god idé, hvis han på et tidspunkt får en backup-plan eller to, og her vil en god skolegang være en god start.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce