Læserbrev: Fra tid til anden dukker spørgsmålet op, om det offentlige bør servere mad for børn i blandt andet folkeskolen.
Og lige nu er emnet højaktuelt på baggrund af nye forskningsresultater, der endnu en gang entydigt tegner en lang række fordele ved implementering af kostordninger til børn.
Det bedste, vi kan bruge skattepenge på i en social sammenhæng, er vel god og velsmagende mad til skolebørn.
Hvis man vil spare penge, er det bedre at afskaffe udbetaling af børnepenge, dels fordi de dårligst stillede nok ikke altid bruger disse penge på børnene og i værste tilfælde drikker pengene op.
Hos økonomisk bedrestillede familier er børnepengene helt uden betydning for den daglige økonomi.
Stop ordningen med børne- og ungeydelse, og erstat det - som en delvis finansiering - med en madordning til børn.
I dag serverer stort set alle arbejdspladser god, velsmagende og ernæringsrigtig mad i kantineordninger, hvor forældre kan sidde og spise; mens børn i nogle tilfælde spises af med et par madder, og for at gøre måltidet ekstra festligt tilmed ofte uden mulighed for opbevaring i køleskab, inden den skal fortæres.
Brian BangEn del politikere kan godt finde ud af at æde og drikke på skatteborgernes regning. Måske er det børnenes tur nu?
En del politikere kan godt finde ud af at æde og drikke på skatteborgernes regning. Måske er det børnenes tur nu?