Annonce
Rejser

Det bedste af Danmark: Tre attraktioner nord for København

Bellevue Strand. Foto: Nanna Reimers/Trap Danmark

Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort bogværk om Danmarks natur, historie og kultur. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion løbende punktnedslag i de 34 bind.

Bellevue Strandbad

Det ene af to livreddertårne på Bellevue Strandbad fra 1930-32. Livreddertårnene består af fire telefonpæle, der bærer en cylinderformet blå- og hvidstribet metalkabine med fladt tag. Tårnene er ikke længere i funktion og er i dag sammen med de tidligere omklædningskabiner m.m., der alle er tegnet af Arne Jacobsen, fredede.

Bøger om Danmark

Trap Danmark udgiver frem til slutningen af 2021 en serie på 34 bind om alle 98 kommuner i Danmark. Derudover skabes der et omfattende digitalt univers med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion.I abonnement koster 34-binds bogværket 12.775 kroner ved kontant køb. Der er også mulighed for at tegne abonnement over 13 rater. Der er tilknyttet en række fordele, og abonnementet kan til enhver tid opsiges.Bindene kan købes enkeltvis hos landets boghandlere til vejledende priser mellem 399,95 og 449,95 kroner.Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmarks bind om Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. Bindet udkom i december.

Porcelænsfabrikken. Foto: Nanna Reimers/Trap Danmark

Den Kongelige Porcelainsfabrik

Et af de bedst kendte eksempler på genanvendelse af tidligere industribygninger på Frederiksberg er omdannelsen af Royal Copenhagen A/S ved Smallegade og Søndre Fasanvej. Sjælsø Gruppen, der købte Royal Copenhagens grund og bygninger, stod for omdannelsen af området sammen med Juul Frost Arkitekter. Flere bygninger blev revet ned, mens områdets tilbageblevne bygninger blev istandsat og moderniseret, blandt andet den prominente, trefløjede hovedbygning ud mod Søndre Fasanvej, der i dag rummer boliger samt outletsalg for Georg Jensen og Royal Copenhagen.

Passage mellem Furesø og Lyngby Sø er et populært sted at sætte kanoen eller kajakken i vandet. Foto: Nanna Reimers/Trap Danmark

Sejltur på Lyngby Sø

På Mølleå ved Nybrovej i Frederiksdal tager en roer de første tag med pagajen i sin lejede kajak og begynder turen østpå mod Lyngby Sø. Frederiksdal Kano- og Bådudlejning holder til her, og den smalle passage mellem Furesø og Lyngby Sø er derfor et populært sted at sætte kanoen eller kajakken i vandet.

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce