Annonce
Debat

Derfor vil jeg også gå til valg på noget så kedeligt og usexet som drift

Anders Bruun Rasmussen. Privatfoto

Læserbrev: Når valgkampen for alvor starter, kan vi roligt forvente, at politikere fra hele det politiske spektrum vil forsøge at overgå hinanden i valgløfter indeholdende masser af anlægsopgaver.

Mange af disse vil helt sikkert være velbegrundede, og jeg kommer også selv til at føre valgkamp på forskellige ting, jeg synes skal bygges rundt omkring i Horsens.

Det undrer mig dog, at der næsten aldrig er fokus på den efterfølgende drift. De seneste år som driftsleder har nemlig lært mig, at med enhver gave følger der en opgave.

Annonce

Den efterfølgende opgave er dog mindst lige så vigtig at have fokus på. Det er den, fordi der er sund fornuft i at bygge med god drift for øje og ikke mindst sætte penge af til driften efterfølgende.

Det gælder både i forhold til økonomi, bæredygtighed, arbejdsmiljø og meget mere.


Hvad hjælper det, at vi får en ny skole eller idrætshal med smarte ventilationsanlæg, hvis der ikke er ressourcer - både økonomisk og mandskabsmæssigt - til at sørge for, at anlægget virker optimalt og bliver vedligeholdt?

Anders Bruun Rasmussen


Hvad hjælper det, at vi får en ny skole eller idrætshal med smarte ventilationsanlæg, hvis der ikke er ressourcer - både økonomisk og mandskabsmæssigt - til at sørge for, at anlægget virker optimalt og bliver vedligeholdt?

Derfor vil jeg også gå til valg på noget så kedeligt og usexet som drift.

Det skylder vi vores mange fantastiske ansatte i kommunen. Og det skylder vi vores børn, så de ikke skal sidde i klasseværelser og dyrke sport i idrætshaller, der lugter af daggamle prutter og sure tæer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Enner Mark Fængsel skal have ny leder

Annonce