Annonce
Danmark

Derfor spiser vi gris til jul: Ressource-afvejning, praktikalitet og traditioner

Siden 1700-tallet har gris og menneske set hinanden i øjnene til julebordet. Foto: Jens Thaysen
Den primære årsag til, at grisen udgør en så stor del af det traditionelle, danske julebord hænger sammen med landbrugets arbejdsgang. Siden har traditionerne hængt ved, og en madekspert tror ikke, at det vil ændre sig i fremtiden.

Julemad: Når vi 24. december samles om middagsbordet, vil grisen være på menuen de fleste steder. Men hvordan kan det være? Det har vi her på redaktionen sat os for at opklare.

Ifølge en madekspert er der nemlig en ganske god forklaring på danskernes store indtag af gris i juleperioden. Det hele kan koges ned til en kynisk ressource-afvejning i 1700- og 1800-tallets landbrugssamfund.

- Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne tværtimod trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud, siger Bettina Buhl.

Hun er til dagligt museumsinspektør ved Det Grønne Museum ved Gl. Estrup på Djursland med ansvar for mad og måltidets kulturhistorie. Hun har desuden skrevet flere bøger om den danske madhistorie.

Annonce

Når man går tilbage i historien, var november en typisk slagtemåned. Dyrene skulle ind for vinteren, og man gjorde dyrene op i forhold til ressourcer - hvem ville man fodre, hvilke dyr kunne ikke undværes, og hvilke skulle slagtes. Her var det praktisk at slagte grisen, da den kan tåle næsten alle konserveringstyper, og så kunne den heller ikke bidrage med så meget mere. Heste og køer kunne trække ploven, og man fik også mælk fra koen. Derfor stod grisen for skud.

Bettina Buhl

Overskud af mad

Eftersom den store slagtetid var i november, lå madmor inde med et sandt overflødighedshorn af kød, hvorfor det var nærliggende og praktisk at spise kødet i juleperioden. Vores store indtag af kød under juleperioden hænger altså sammen med landbrugets arbejdsgang. Nu da kødbeholdningen var fyldt godt op, havde madmor frie tøjler til at forarbejde og konservere kødet, så der var noget til alles smag.

- Det traditionelle sulefad er præget af forskellige typer af kød i den samme servering. Madmor serverede kød af forskellige former for konserveringer og bearbejdninger. Der var for eksempel noget syltet, forskellige pølser, ribbenstykker og/eller flæskesteg samt lidt gåse- og fåresteg, forklarer Bettina Buhl.

Og det er noget, som bare har hængt ved.

- Tanken om et stort sulefad i juleperioden har vi taget med videre i nutidens samfund. Vi serverer stadig flæskesteg. Andestegen har godt nok erstattet gåse- og fårestegen de fleste steder, og en del spiser stadig medister, lyder det fra madeksperten.

Ingen egnsretter, men traditioner

Bettina Buhl kan informere om, at der ikke er nogle klassiske egnsretter, men at det er familiebestemt, hvad der bliver spist i julen. Det hele afhænger af familiens traditioner, hvor man ofte viderefører de samme juleretter, som man selv fik som barn. Det samme gør sig gældende ved julesmåkager, hvor de fleste bager efter opskrifter fra bedste- eller oldeforældre.

Det hele hænger sammen med traditioner, og Bettina Buhl tror ikke, at scenariet vil ændre sig i fremtiden, selv om der er en regulær vegetar- og veganerbølge over landet i disse år. Hun tror ikke, at linsefrikadeller med quinoasalat vil erstatte flæskesteg, kartofler og sovs.

- Julen er dyrkelsen af vores egne familietraditioner. Vi har set mange madtendenser gennem tiden, men vi har altid holdt fast i det traditionelle julebord. Duftene, synet af julebordet og "kampen om mandlen" appellerer til vores sanser og barndomsminder, hvilket nok er den primære grund til, at vi har holdt fast i disse traditioner. Jeg tror ikke, det vil ikke ændre sig i fremtiden, siger hun.

Madmor fik frie tøjler til at forarbejde og konservere de store mængder kød efter slagteperioden i november. Foto: Jens Thaysen
Bettina Buhl har blandt andet skrevet en bog om rugbrød og brødets historie. Foto Michael Svenningsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
HIC

Mestrene satte HIC på plads

Debat For abonnenter

Danskerne er rigere end nogensinde før: Alligevel sparer vi

Økonomi: Det går fremragende med danskernes økonomi for tiden. Ifølge Nationalbanken har vi aldrig haft flere penge mellem hænderne, og den gennemsnitlige dansker er god for 1,6 millioner kroner, når opsparing, værdipapirer og pensionsopsparing regnes sammen. Alligevel lader forbrugsfesten vente på sig, og danskernes formuer fortsætter med at stige. Det er der ifølge økonomisk ekspert Karsten Engmann Jensen flere grunde til. - Vi danskere er blevet vanvittigt gode til spare op. Under finanskrisen skete der et stort spring fra, at danskerne lånte mange penge til forbrug til, at de i stedet begyndte at spare op. Samtidig stiger danskernes formue, fordi de får rigtig meget ud af deres boligøkonomi. De, der ejer en bolig, har nærmest boet gratis de sidste 10 år, fordi huspriserne er steget mere, end der er brugt på husleje. Vi har også et system i Danmark, hvor arbejdspladserne indbetaler penge til pension. Vi har mange dygtige pensionsselskaber, som er ejet af medlemmerne, og formuerne står stille og roligt og vokser, siger han. Samtidig med at danskernes formue vokser, vokser deres gæld dog også. Alligevel vurderer Peter Jayaswal, direktør for ejendomsfinansiering i Finans Danmark, også, at det går godt med danskernes økonomi. Det skyldes blandt andet, at vi afdrager mere på vores gæld end på noget andet tidspunkt siden finanskrisen. - Der er høj beskæftigelse og lav ledighed. Folk sparer meget op, og de bruger en større del af pengene på at afdrage på lån. De afdragsfrie lån er på retur, siger han. På trods af de bugnende opsparingskonti og færre afdragsfrie lån mener forbrugerøkonomen Karsten Engmann Jensen dog ikke, man kan sige, at danskerne er blevet mere økonomisk fornuftige. - Det er meget låneregler, der har ændret det her. De fleste har allerede glemt, at der var finanskrise. Den halvdel, der ikke har glemt det, har glemt, at den kan komme igen. Mange har gavn af de skærpede regler omkring, hvor meget man kan låne. Vi er ikke blevet mere fornuftige, men reglerne gør, at vi ikke kan lave de samme fejl som tidligere, siger han. Uanset, hvem der har æren for danskernes forbedrede økonomi, vurderer Rasmus Kofoed Mandsberg, økonom i Nationalbanken, at det vil være en fordel, den dag en ny økonomisk krise rammer. - De seneste fem år er danskernes gæld blevet mere robust i den forstand, at en større del af gælden er med fast rente, ligesom der afdrages på en større del af gælden. Det er alt andet lige med til at gøre de danske låntageres privatøkonomi mere robust over for økonomisk modvind og usikkerhed på de finansielle markeder, siger han.

Annonce