Annonce
Horsens

Der var jubilæumsbrunch for de ældre, men den store fest må vente

Det var tidligere borgmester Ejgil W. Rasmussen, der for 10 år siden klippede snoren til Gedvedhus. Arkivfoto: Martin Ravn

Gedved: Flaget var hejst foran plejecenter Gedvedhus i Gedved.

Onsdag var det præcis 10 år siden, at det tidligere rådhus i Gedved Kommune blev taget i brug som nyt plejehjem som erstatning for det gamle Nørrelide.

Men hvor plejecenteret onsdag efter planen skulle have været fuld af gæster udefra, så var dørene lukkede for besøgende på grund af risikoen for coronasmitte.

- Vi markerer jubilæet i dag for husets beboere med jubilæumsbrunch. Det var ellers meningen, at den tidligere borgmester fra Gedved Kommune, Eigil W. Rasmussen, skulle have holdt tale, men det må vente til en anden gang, fortalte daglig leder ved Gedvedhus, Marie Brinch Christiansen.

På grund af forbuddet mod at samles i grupper på mere end 10 personer, blev jubilæumsbrunch holdt tre forskellige steder i Gedvedhus.

- Vi er 24 beboere og med personale, har vi været nødt til at dele os op i tre grupper, sagde Marie Brinch Christiansen.

Det er planen, at jubilæet vil blive markeret ved en senere lejlighed, når coronakrisen er overstået, fortalte den daglige leder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Horsens

Buketten erstatter festen og blomsterne bringes ud i bilen: Alternative løsninger hitter i havecentrene

Annonce