Annonce
Horsens

Der sker flere ulykker - hvor er pengene til E45?

Andreas Boesen. Arkivfoto

Læserbrev: I Horsens investerer vi i disse år mange millioner i at opgradere vores vejnet. Det gør vi, fordi vi mener, at det er nødvendigt og afgørende for en velfungerende kommune, og derfor afsætter vi pengene til det.

Socialdemokratiet i Horsens mener også, at en udvidelse af E45 er nødvendig, men det gør regeringen tilsyneladende ikke. Regeringen kunne før jul præsentere en finanslov, hvor E45 ikke blev nævnt med et eneste ord.

Behovet for en udvidelse er ikke nyt, men desværre aktuel på en trist baggrund.

Forleden kunne pressen fortælle om en markant stigning af ulykker, blandt andet på grund af stigende trafik.

En embedsmand kunne fortælle, at man tidligst kan gøre noget i 2025, og at regeringen i øvrigt ikke har afsat penge til formålet.

Det er mig en gåde, at så mange østjyske borgerlige politikere har trykket på stemmeknappen på en finanslov, der ikke løser problemerne på E45.

Virksomheder mister penge, fordi deres ansatte sidder i kø på grund af endnu et uheld, og forældre bruger tiden i en bil frem for sammen med deres børn.

Nu nærmer der sig et folketingsvalg, og man kan spørge sig selv, at hvis det ikke kan lykkes at finde den nødvendige finansiering til at udvide E45, når to Venstre-ministre (Jakob Ellemann-Jensen, Troels Lund Poulsen), en LA-transportminister (Ole Birk Olesen) og Venstres politiske ordfører (Britt Bager) kommer fra Østjylland, ja, mon så der overhovedet er borgerlig vilje til at kæmpe for Østjylland og E45?

Regeringen ser ud til at ville investere store summer i en Hærvejsmotorvej i stedet for at udvide den eksisterende E45 og bruge pengene dér, hvor problemerne er.

Østjylland vokser, og det samme gør trafikken. Men tiltroen, til at de borgerlige partier vil prioritere at gøre noget ved ulykker og køer i Østjylland, falder.

Annonce

Nu nærmer der sig et folketingsvalg, og man kan spørge sig selv, at hvis det ikke kan lykkes at finde den nødvendige finansiering til at udvide E45, når to Venstre-ministre (Jakob Ellemann-Jensen, Troels Lund Poulsen), en LA-transportminister (Ole Birk Olesen) og Venstres politiske ordfører (Britt Bager) kommer fra Østjylland, ja, mon så der overhovedet er borgerlig vilje til at kæmpe for Østjylland og E45?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ikast-Brande

Navnet er: Artium

Læserbrev

Beboer i Østerbo i Vejle: Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på

Læserbrev: Rygning er farligt, passiv rygning er farligt. Det er der ikke nogen tvivl om. Derfor er det helt uforståeligt, at Østerbo ikke har taget højde for, at tobaksrøg, mados og andre lugte uhindret stiger op gennem det nye ventilationsrør for til sidst at ende i de øverste lejligheder. Ifølge planen skulle opsætningen af det nye ventilationssystem tage 17 dage for en opgang. Fire en halv måned senere er ventilationssystemet stadig ikke taget i brug, og passiv rygning er blevet et stort og farligt problem. Desværre er det ikke kun ventilationssystemet, der tager alt for lang tid, det gør alle de andre arbejder også. Et andet eksempel er udskiftningen af fire indvendige døre, der ifølge planen skulle tage halvanden dag for en lejlighed. Fire måneder senere er dette arbejde heller ikke færdigt. "Hvorfor får de aldrig gjort noget færdig?", spørger alle. Direktørerne og projektlederne i Casa og Østerbo kan prøve at spørge deres egne familier, hvad de vil sige til, at de kan forvente, der kan komme fremmede og låse sig ind på alle tider af dagen de næste fire måneder, hvis de bestiller håndværkere til at lave et arbejde, der kan gøres på halvanden dag. Der må være noget helt galt med Casas måde at organisere arbejdet på. Håndværkerne bliver sendt rundt for at reparere ting, der er ordnet, og andre ting bliver ikke ordnet, fordi de glemmes, og sådan fortsætter det i månedsvis. Håndværkerne bliver frustrerede og stressede, og beboerne mistrives i en sådan grad, at det fører til trusler mod håndværkerne - noget, Casa og Østerbo let kan forebygge med lidt omtanke og respekt. Alle har ret til respekt for privatliv, familieliv og hjem ifølge FN's menneskerettigheder, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og grundloven, og målet helliger ikke midlet. Når vi har rettigheder, har andre pligter, og selvom tilgængelighedsprincippet til vore hjem blev ændret, da vi stemte ja til renovering, har vi stadig krav på respekt for hjem og privatliv. Casa skal naturligvis ikke have adgang til vore hjem længere end højst nødvendigt. Østerbo bliver nødt til at tage beboerne alvorligt og også lære at informere på en konkret og fyldestgørende måde, så vi ikke gang på gang bliver taget med bukserne nede, også i vore egne badeværelser, når der pludselig står fremmede i hjemmet. Beboerhåndtering og fagtilsyn består i, at beboerne skal henvende sig til Østerbo, men der er intet proaktivt tilsyn i lejlighederne. Henvendelserne fører sjældent til andet end en sludder for en sladder, og fem måneder efter min henvendelse har jeg stadig ikke fået svar fra Østerbo. Alt for mange har den oplevelse. Vi håber, Casa og Østerbo lærer af deres fejl og ændrer strategien for de sidste boligblokke.

Annonce