Annonce
Livsstil

Der skal bo 9000 mennesker nord for Nørrestrand - men naturen har første-ret

Kort over det 6,8 kvadratkilometer store udviklingsområde nord for Nørrestrand. Boligerne er placeret i enklaver, flettet ind i natur. Tegning fra udviklingsplanen

Teknik- og miljøudvalget behandler tirsdag en omfattende for udviklingen af et 6,8 kvadratkilometer stort område nord for Nørrestrand. Byudviklingen skal indordne sig den enestående natur, lyder budskabet.

Horsens: Nok skal der være plads til, at op til 9000 mennesker hen over de næste 10-20 år kan bosætte sig nord for Nørrestrand, men det er naturen, der har førsteprioriteten i området.

Det er det primære budskab fra Horsens Kommune ved den længe ventede lancering af udviklingsplanen for et i alt 6,8 kvadratkilometer stort område nord for Nørrestrand.

Planen omfatter principperne for, hvor den eksisterende natur i området skal bevares, hvor der skal etableres ny natur, og hvor og hvordan der må bygges boliger, liberalt erhverv, dagligvarebutik, skole og daginstitution.

Den 75 sider lange plan "Nørrestrand - Bæredygtig natur- og byudvikling" behandles tirsdag eftermiddag af teknik- og miljøudvalget, og den ventes sendt i 12 ugers offentlig høring efter byrådsmødet senere på måneden. På teknik- og miljøudvalgsmødet behandler politikerne også den første lokalplan i området, etape et ud af fem, der er placeret i den vestligste del af området ud mod Egebjergvej.

- Naturen er det bærende element i planen. Inden vi har kigget på, hvor der kan placeres boliger, har vi haft fokus på naturen, og derfor kalder vi det ikke en byudviklingsplan, men en natur- og byudviklingsplan, siger kommunens tekniske direktør, Jens Heslop.

- Det helt særlige ved den her plan er, at den er så stor. Måske den største i kommunens historie, og en plan, der rækker 10-15-20 år frem. Typisk ser man, at områder knopskyder, efterhånden som bydelen udvikler sig, men her har vi haft en enestående mulighed for at tænke det hele samlet på én gang, siger han.

Nørrestrand har stor værdi for borgerne i Horsens i dag, og i det vil den også have i fremtiden.

Jens Heslop, teknisk direktør, Horsens Kommune
Et stort areal nord for Nørrestrand, der i dag er landbrugsjord bliver til natur. Allerede nu er kommunen ved at anlægge en trampesti fra Nordre Strandvej til et højtliggende indhegnet punkt, hvorfra der er fin udsigt over Nørrestrand. Foto: Lars Juul

Trampesti ind i området

Store dele af området, 2,5 kvadratkilometer, tættest på Nørrestrand, bliver der ikke rørt ved. Det er fredet, og planen er, at der skal være mere natur i fremtiden. Det sker ved at omdanne en større del af områderne, der i dag er udlagt til landbrug, til fri natur og grønne områder.

Allerede nu har kommunen aktiveret landbrugsjord syd for Nordre Strandvej, hvor der er ved at blive anlagt en trampesti op til et udsigtspunkt med et flot vue ud over Nørrestrand.

De mange boliger er placeret i enklaver med natur flettet ind imellem, og grønne kiler betyder, at alle får adgang til naturen, og at der er mulighed for, at der kan opstå kvarterer med forskellige identiteter, fortæller Sanne Wenzel Jespersen, planlægger i kommunens byplanafdeling.

En af forudsætningerne for, at det kan lykkes at klemme boliger ind til 9000 personer og samtidig bevare naturen, er, at der skal bygges tæt, fortæller hun.

- Vi forestiller os et varieret byggeri, hvor parcelhusgrundene er små, helt ned til 400 kvm. Behovet for store haver vil nok heller ikke være så stort, når man har naturen lige uden for huset, siger Sanne Wenzel Jespersen.

Artiklen fortsætter under videoen

Udviklingen af det store område er opdelt i etaper. Etape 1 længst mod vest er allerede i den eksisterende kommuneplan, og på teknik- og miljøudvalgsmødet tirsdag præsenteres et lokalplanforslag for området. Tegning fra udviklingsplanen
Annonce

Teknisk direktør Jens Heslop fortæller om planen

Forud for præsentationen af planen for nordsiden af Nørrestrand er gået to år med intens planlægning og dialog med borgere og organisationer, der har interesser i området. Hos kommunen er tre af nøglepersonerne teknisk direktør Jens Heslop (t.v.), planlægger i byplanafdelingen Sanne Wenzel Jespersen og biolog i Horsens Kommune Jan Kunstmann (t.h.) Foto: Lars Juul
Annonce

Bredt ejerskab

Planen har været to år undervejs, og i den periode har kommunen været i dialog med en lang række borgere og organisationer, der har interesser i området.

- Vi har ønsket at sikre et bredt ejerskab til planen, siger Sanne Wenzel Jespersen.

Alligevel har der været kritik af planen fra bl.a. Danmarks Naturfredningsforening, der mener, at planen vil forstyrre den enestående natur i området.

Teknisk direktør Jens Heslop anerkender, at man kan have den holdning, at der slet ikke skal bygges nord for Nørrestrand.

- Man kan godt helt sige nej til byudvikling nord for Nørrestrand, men spørgsmålet er så: Hvor pokker skal byen så ellers vokse? Store områder som Torsted og snart også Bygholm Bakker er allerede ved at være fyldt op, og Nørrestrand vil være det store byudviklingsområde i de næste 10-15 år, konstaterer Jens Heslop.

Borgerne får fremover et enestående udsigtspunkt, når trampestien fra Nordre Strandvej ind i naturområdet bliver indviet. Foto: Lars Juul
Annonce
Erhverv For abonnenter

Begyndte i en campingvogn på græsplænen: Telefoni-udvikler syvdoblede millionoverskud - og forventer mere

Danmark

Mandagens coronatal: 70 procent har fået det første stik

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Erhverv For abonnenter

11 nye regnskaber med både plus og minus: Sådan gik det for blandt andet mad og møbler, huse og håndværk

Sport

Anders fra Odder har vundet to kampe ved OL

Odder For abonnenter

Et sommerhus ved Saxild Strand er ugens dyreste bolighandel: Kun et hus solgt for under tre millioner kroner

Horsens

Campingplads, hoteller og vandrehjem glæder sig over den spirende turisme: Det har eksploderet fuldstændig

Kultur For abonnenter

Nu skal det være slut med, at lastbiler så store som huse kører gennem den smalle gade

Odder

Massakre på naturen: Hvad skete der lige med de vilde blomster, der gjorde mig glad på mine gåture?

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kultur

Heavy metal og dødningehoveder i køkkentapetet: 45-årige Karsten er medarrangør af ny metalfestival

Brædstrup

Generationsskifte i malerfirmaet: Mogens og Henny stopper med pensel og kalkkost efter 60 år

Horsens

Ansat på plejecenter vågnede, da tyve puslede i garagen

Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Sport

Anne-Marie Rindom fortsætter, hvor hun slap i søndags: Ligger på tredjepladsen

Annonce