Annonce
Horsens

Der er muligheder for industrien i den grønne omstilling

Annonce

Læserbrev: Fremtidens eksport er grøn. Her har Danmark allerede en førerposition, men den skal styrkes, hvis vi skal i mål med den 70 procents reduktion i 2030 som regeringen og Folketinget har vedtaget. I Dansk Metal støtter vi op om målsætningen, men det skal gøres klogt og ubøvlet, så det ikke ender med at koste arbejdspladser.

I Horsens og Hedensted ser vi allerede, hvordan flere og flere virksomheder, fx Hamlet Protein A/S og Air Liquide, bruger overskudsvarme til fjernvarme i kommunerne. I Hedensted er det faktisk 50 procent af fjernvarmen som kommer fra virksomheders overskudsvarme. Det er rigtig positivt, at virksomhederne på den måde allerede bidrager til den grønne omstilling.

Vi mener derfor, at der er flere veje til målet for den grønne omstilling. Det gælder både i de enkelte virksomheder her i Metal Horsens, som vi allerede ser her i eksemplet med fjernvarme, men også i et større perspektiv.


I det større perspektiv skaber den grønne omstilling i sig selv også nye arbejdspladser.

Henrik Aarestrup og Henrik Fausing


I det større perspektiv skaber den grønne omstilling i sig selv også nye arbejdspladser. Det viser en analyse, som ingeniørforeningen IDA lavede i sommers. Den viser, at den grønne omstilling vil skabe ca. 415.000 nye job frem til 2030. Halvdelen af de job vil være faglærte og bl.a. være i industrien.

For at hjælpe den grønne omstilling endnu mere på vej i Danmark, så kræver det flere investeringer i teknisk og naturvidenskabelig forskning. Vi har nemlig brug for mange nye ideer og opfindelser til at indfri de grønne ambitioner og dermed skabe de grønne arbejdspladser, så de danske virksomheder kan blive ved med at udvikle og sælge grønne produkter. De bliver allerede efterspurgt nu, men vi forventer endnu mere efterspørgsel i fremtiden.

Der skal derfor tages højde for mange ting, når politikerne snart skal forhandle om den grønne omstilling. Her i Metal Horsens er det vigtigt for os, at den grønne omstilling i høj grad fokuserer på, hvordan vi ikke mister arbejdspladser i processen, men derimod får skabt flere arbejdspladser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce