Annonce
Læserbrev

Der er ikke meget vagthund over ældrerådet i Horsens Kommune

Jeg har forståelse for, at ældre mennesker har brug for en lang middagslur. Men hvis ældrerådets medlemmer en dag skulle vågne op af dvaletilstanden, kunne det være, at institutionen blev den magtkritiker, som var hele meningen med ældrerådenes oprettelse i sin tid.

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 19. januar gør formanden for ældrerådet i Horsens Kommune, Niels Rasmussen, status over kommunens indsats for de ældre.

Ud fra 12-skalaen må man konstatere, at politikerne får et rent 12-tal af ældrerådets formand.

Kritisk vagthund er derfor ikke de ord, som først falder en ind, når tanken går mod ældrerådet.

Formanden bekendtgør med taknemmelighed, at "der er blevet lyttet til vores ønsker", og at han "ser frem til, at det gode samarbejde fortsætter".

Denne tandløse linje understreges mest bizart i Rasmussens rosende ord til et kommunalt "tilbud", som kun burde kalde på den hårdeste kritik fra ældrerådets side.

Der er tale om en såkaldt klippekortsordning, hvor de "allersvageste ældre" kan få "hjælp en halv time hver uge til aktiviteter efter eget valg". Og der er ikke tale om en trykfejl. En halv time om ugen!

Hvis en af disse meget svage ældre kunne tænke sig, at der var tid til andet end at sige goddag og farvel til den kommunale hjælper, inden denne er ude af døren igen, så kan vedkommende spare de halve timer sammen.

Den opsparing kan så blive til to timer hver anden måned!

Men det er ældrerådet godt tilfreds med...

Den forhenværende og anderledes kritisk agerende formand for ældrerådet, Grethe Nymark, har oven i købet gjort mig opmærksom på, at Horsens Kommune i årets budget har nedskåret klippekortsordningen fra tre kvarter om ugen til disse latterlige 30 minutter.

Alene den smålige mentalitet, som ligger bag en sådan beslutning, burde kalde på skarp kritik.

Niels Rasmussen udtrykker dog en enkelt bekymring, men desværre i en sætning, som er meningsløs. Ordene lyder således:

"En eventuel forkortet åbningstid i aktivitetscentrene kan medføre øget ensomhed, fordi den enkelte måske i stedet for at søge det sociale vil blive i eget hjem".

Det uforståelige i denne tilkendegivelse er ordet "eventuel". Der er nemlig - for over et år siden - allerede sket en indskrænkning i åbningstiderne.

Tidligere kunne de ældre købe morgenmad syv dage om ugen fra kl. 9. Nu åbnes der først kl. 10, og så kommer der selvfølgelig næsten ingen, da de jo skal spise middagsmad halvanden time senere - kl. 11.30.

Lørdag og søndag er der nu helt lukket for morgenmad, selvom enhver ved, at det er de dage, hvor enlige ældre føler sig mest ensomme.

Jeg har forståelse for, at ældre mennesker har brug for en lang middagslur. Men hvis ældrerådets medlemmer en dag skulle vågne op af dvaletilstanden, kunne det være, at institutionen blev den magtkritiker, som var hele meningen med ældrerådenes oprettelse i sin tid.

Annonce
Bent Riis. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Folketingsmedlem fra Vejle: Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas

Læserbrev: Jeg er opdraget med en far og mor, der lærte mig, at når vi var i udlandet, så skulle vi "skik følge eller land fly", som det gamle ordsprog siger. Jeg har også boet i udlandet, og jeg kan ikke forestille mig at leve i et land, hvor man ikke følger landets love og normer. Hvis ikke man kan finde ud af det relative simple, så synes jeg, man skal fly. Sådan må det være. Derfor forslår vi i Det Konservative Folkeparti to tiltag, der gør det umuligt at få dansk statsborgerskab, hvis man har fået en fængselsstraf, og som skærper sprogkravene til ansøgere. Jeg havde den kæmpe glæde at deltage i statsborgerskabsdagen sidste år på Christiansborg. Her så jeg, hvor mange glade og stolte mennesker, som var blevet danske statsborgere. Det gjorde mig glad. Når det så er sagt, så er dansk statsborgerskab ikke en menneskeret. Det er en gave og et privilegie, som vi giver til folk, der gjort en god figur i landet og levet op til deres forpligtelser. Hvis man vil have dansk pas og stemmeret, så mener jeg også, det er helt på sin plads, at man overholder loven og kan tale sproget. Det handler om ordentlighed. En dyd, vi sætter stor pris på her i Sydjylland. Vi skal ikke kaste rundt om os med de rødbedefarvede pas. Hvis ikke folk opfører sig pænt og ordentlig, så skal de ikke kunne få den kæmpe gave, som dansk statsborgerskab er. Punktum! Det handler om at følge landets love. Det må være et ret rimeligt krav, at man eksempelvis ikke skal have fået en straf for at have begået grov vold, og at man skal lære sproget. Det er i min verden uacceptabelt og uforeneligt med at blive dansk statsborger. I dag kan man få statsborgerskab, selv hvis man har siddet i fængsel i næsten et helt år. Det mener vi ikke skal være muligt. Derudover skærper vi kravet til, hvor godt dansk man skal kunne tale for at få statsborgerskab. Ansøgere skal kunne bestå Danskprøve 3, før de kan få dansk pas - uanset hvad. Det svarer til at få 02 på 9. klasses afgangseksamen i dansk. Det bør være rimeligt. Det er vigtigt at kunne sproget for at indgå i fællesskaber, tage et arbejde, så man kan forsørge sig selv og sin familie. Vi forventer, at ansøgere om dansk statsborgerskab lever op til de her ting. Ellers får man ikke dansk statsborgerskab, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Horsens

Bygholm Sø klarede weekendens store mængder regn: Vi har været meget spændte

Annonce