x
Annonce
Læserbrev

Der er brug for kommunal handlekraft i coronakrisen

Flere kommuner i Midtjylland og Syddanmark er allerede gået i gang med at kigge på mulighederne for at hjælpe de lokale virksomheder. Eksempelvis har man i bl.a. Horsens, Vejle, Odder og Ikast-Brande besluttet at fremrykke betalingen for det arbejde, virksomheder har udført for kommunerne.

Læserbrev: Midtjylland og Syddanmark står i en hidtil uset situation, hvor de lokale virksomheder presses af den nye virkelighed, coronakrisen har udløst.

Den delvise nedlukning af vores samfund rammer virksomhederne hårdt på omsætningen og kan på både kort og lang sigt komme til at udløse konkurser på stribe og tab af lokale arbejdspladser.

Derfor er der også brug for, at kommunerne viser handlekraft i en svær tid.

Et godt sted at starte kunne være at sætte gang i de service- og renoveringsopgaver i forbindelse med kommunale bygninger, der ligger og venter.

Det er sund fornuft at gennemføre moderniseringen af disse bygninger, når de alligevel står tomme og ubrugte hen disse dage.

Det er opgaver, som i mange tilfælde allerede er aftalte og budgetterede, men som endnu ikke er sat i gang.

Vi ved, at flere kommuner allerede kigger på denne mulighed, og vi kan kun opfordre til, at man i resten af de midtjyske og syddanske kommuner følger samme strategi.

Ved at lade virksomhederne starte på arbejdet kan man holde hjulene kørende i de lokale virksomheder og på den måde måske begrænse behovet for, at eksempelvis el- og vvs-installatører må sende deres ansatte hjem - eller i værste fald ligefrem opsige dygtige medarbejdere, som der ellers vil blive god brug for, når vi forhåbentlig inden længe kan vende tilbage til en mere normal hverdag.

Flere kommuner i Midtjylland og Syddanmark er allerede gået i gang med at kigge på mulighederne for at hjælpe de lokale virksomheder.

Eksempelvis har man i bl.a. Horsens, Vejle, Odder og Ikast-Brande besluttet at fremrykke betalingen for det arbejde, virksomheder har udført for kommunerne.

Det er et både vigtigt og positivt signal at sende til det lokale erhvervsliv.

Vi er bevidste om, at de kommunale anlægslofter kan være en bremseklods for denne strategi. Derfor vil vi opfordre til, at man inde på Christiansborg gør, hvad man kan, for at lempe på loftet, så kommunerne får den nødvendige handlefrihed til at hjælpe virksomhederne med at holde gang i hjulene.

På den måde kan vi sikre den omsætning, som er en forudsætning for, at vi kan finansiere eksempelvis det sundhedsvæsen, der mere end nogensinde viser sit værd og sin vigtighed i disse dage.

Martin Rosborg. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Peter Sørensen: Kommunen kan gøre noget - men det er private penge, der for alvor holder byggeriet i gang

Leder

Leder: Mor Mette lettede på låget i en svær tid

Hov, sagde mor Mette lige, at de snærende bånd om vores hverdag løsnes en smule efter påske - hvis vi ellers opfører os ordentligt? Indrømmet. Det havde jeg ikke gættet. Ved en række af de øvrige pressemøder var hovedingredienserne sevet ud på forhånd. Denne gang troede jeg, at vi mest skulle ha' en statusrapport - en mellemregning. Bevares, det var stille jubel, og det var tydeligt, at statsministeren - der lagde nye alen til sin formidable kommunikation under coronakrisen - var ude i en verbal linedans. Ja, I gør det godt derude, men hold for alt i verden stilen - og afstanden. Ellers hives tæppet væk under forårsløfterne. Først gulerod, dernæst svirp med pisken. Nøjagtig som sundhedsminister Magnus Heunicke oplever et par gange om ugen, er det svært at sige noget klogt, når Mette Frederiksen har rullet sig ud, så herfra blot den klare opfordring: Lyt til statsministeren! En anden af dagens nyheder understreger pointen: Coronakrisen er ikke "kun" livsfarlig for ældre og kronisk syge, som mange har beroliget sig med. - Det er fortrinsvis de unge og raske, vi har i respirator, skrev ledende overlæge Lars Østergaard fra Aarhus i et opslag på Facebook. Bom! Unægteligt en øjenåbner. Hvis nogen var i tvivl: Det her berører os alle. Er du mere til ekspertudsagn end ministeropfordringer, er det bare at skrue op for volumeknappen, når direktør Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen taler til nationen. Nok har han skævt nakkehår efter sit forsøg på at klippe sig selv, men retorikken står - stadig - snorlige. Han bli'r svær at slå i kampen om titlen som årets dansker. Og var rynkerne i Brostrøms pande ikke lidt mindre markante denne mandag? Vi må væbne os med tålmodighed lidt endnu, men det var svært at undertrykke et smil, da cheferne for det hele havde talt. En vittig sjæl spurgte på et af de sociale medier, om køerne mon ville stå og kigge på os mennesker, når vi kåde og jublende bliver lukket på græs. De skal være velkomne!

Horsens

Frustreret men forstående elev: Mega nederen, at det lige er vores år, det rammer

Annonce