Annonce
Horsens

Der er behov for en debat om dette udvidelses-vanvid i Horsens

Poul Wagner Sørensen. Arkivfoto

Læserbrev: Horsens vokser og vokser - eller "vækster" og "vækster", som i den lokale politiske terminologi er den mest yndede beskrivelse af fænomenet.

Der bygges i et omfang, så man tror, det er løgn, hvor man let og uden blusel dispenserer fra gængse og hævdvundne bestemmelser om bebyggelsesgrader, hushøjder og lokalplaner.

Har man som jeg boet i byen i mange år, kan det indimellem være svært at følge med endsige forstå, hvad det er for en by, jeg nu bor i.

De fleste tænker måske ikke så meget over udviklingen - eller bliver endda en kende imponerede.

Tilsyneladende er der ingen med ansvar og politisk indflydelse, der spørger sig selv, hvor længe det her kan fortsætte, og hvor mange vi skal ende med at være her - eller om det at blive større og flere er det eneste succeskriterium.

Sandsynligvis er der flere horsensianere, der er bekymrede over udviklingen i en by under tvivlsom forvandling og under en ikke for klog forvaltning, som kunne finde behov for en debat om dette udvidelses-vanvid.

Annonce

Tilsyneladende er der ingen med ansvar og politisk indflydelse, der spørger sig selv, hvor længe det her kan fortsætte, og hvor mange vi skal ende med at være her - eller om det at blive større og flere er det eneste succeskriterium.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce