x
Annonce
AC Horsens

Den værst tænkelige straf for Hallur Hansson

Hallur Hansson fik en advarsel i forbindelse med straffesparket til FC Nordsjælland. Det sender ham i karantæne mod AGF. Foto: Lars Møller/Scanpix
AC Horsens' anfører er ude med karantæne til kampen mod AGF på mandag.

Farum: AC Horsens' spillere var lynhurtige til at klæde om efter 6-0 nederlaget i Farum. Hovederne var bøjede og skuldrene hang, da de traskede mod spillerbussen og en lang tur hjem til Horsens.

Nederlag gør ondt på alle fodboldspillere, og pinlige nederlag gør ekstra ondt. Den bedste medicin er at tage revanche i en ny kamp. Sådan en venter der allerede på mandag hjemme mod AGF, men anfører Hallur Hansson bliver nødt til at se på.

- Det er hårdt at tænke på lige nu. Jeg må bare prøve at bruge mine kræfter på at støtte de andre, men der er ingen tvivl om, at jeg meget gerne ville spille den kamp, sagde Hallur Hansson.

Han fik en advarsel, da han blev ramt på armen i straffesparksfeltet. Dommer Mikkel Redder kvitterede med en advarsel og et straffespark til FC Nordsjælland.

- Jeg blev ramt på armen, men det var uforsætligt. Jeg kunne ikke gøre noget i situationen. Det prøvede jeg at forklare dommeren, men der var ikke noget at gøre i forhold til advarslen, siger Hallur Hansson.

Karantænen var bare toppen af kransekagen i forhold til den modgang, AC Horsens oplevede.

- Det var meget frustrerende og irriterende at være en del af. Når vi leverer sådan en indsats, kan vi tabe til alle. Med den måde, vi spillede på, havde vi ikke en chance for at få point med hjem, selv om vi havde lagt en god plan. Det ligner os ikke at tillade modstanderne at score så let. Vi var på plads, men vi fik alligevel ikke dækket ordentligt op, sagde Hallur Hansson.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Live: Daginstitutioner og mindre skoleklasser genåbner 15. april - sommerens festivaler aflyst

Horsens

Konkursramte Dalle Valle om Bytorv Horsens-planer: Alt er uvist

Erhverv

Benedikte lukkede butikken da krisen tog fat: Nu er kunderne vendt tilbage

Annonce