Den slags skal vi huske at glæde os over: Alle partier på nær Enhedslisten er nu samlet om et fælles forsvar af Danmark - noget, der var utænkeligt for bare få måneder siden

Læserbrev: Dansk forsvar står overfor den største genopbygning siden 2. verdenskrig.

Langt om længe er det lykkedes at få et stort, bredt politisk flertal til at forstå nødvendigheden i at kunne forsvare vort land, vores frihed, selvstændighed og velstand - om nødvendigt med våben og magt.

Det er det meget positive udfald af Ruslands bestialske overfald på Ukraine. Det har været en øjenåbner selv for store dele af venstrefløjen, at vi faktisk er sårbare, når vi ikke har mulighed for at sætte en grænse for en aggressor.

Enhedslisten er naturligvis fraregnet i dette regnestykke. Deres navlestreng til Kreml er fortsat ikke klippet af. Det har absurde udtalelser fra flere af deres gamle koryfæer i Folketinget og et flertal i deres hovedbestyrelse på tydelig vis illustreret.

At det muligvis kommer som en overraskelse for en del danskere, herunder vores Mette "What" Frederiksen, tyder på en smule politisk grå stær.

Men må det være en øjenåbner for vores statsminister, hvilke stemmer hun er statsminister på, og hvilke kræfter der holder hånden under hende.

Du skal nemlig ikke dykke langt ned i Enhedslistens partiprogram for at finde udmeldelse af Nato, nedlæggelse af forsvar, politi og liberal retsstat, der skal erstattes af noget, vi har set tidligere i de kommandosocialistiske politistater i Østeuropa før Berlinmurens fald.

For alle os, der også kan huske de partier, der står bag Enhedslisten, og ikke mindst hvad de står for, har det altid været besynderligt, at dette parti har kunnet få fat i så store vælgergrupper.

Lad det være en øjenåbner for de mange københavnere og bornholmere, der var med til at gøre Danmarks største kommunistiske parti, Enhedslisten, til kommunalvalgets store vinder. Alting har en pris - også at stemme på det uansvarlige.

Det har vi kunnet gøre i Danmark, hvor vi hygger os i smug, alt imens det brænder om vores vugge. Men den luksus har de ikke i Ukraine, de baltiske lande, Polen, og jeg kunne fortsætte remsen. Her ved man fra historiebøgerne, hvad årtier med kommunistisk slaveri fører med sig.

Men nu er det for første gang siden 2. verdenskrig kommet tæt på os. Endnu tættere end under den kolde krig, der trods alt kun var kold. Så tæt, at vi nu historisk har samlet alle partier i Folketinget, ja, på nær Enhedslisten, om et fælles forsvar af Danmark - noget, der var utænkeligt for bare få måneder siden. Og den slags skal vi huske at glæde os over.