Annonce
Horsens

Den rigtige brik passer ikke altid i puslespillet

Peter Bang Fasting Bauer, Horsens, er headhunter og partner i Human Trust A/S. Arkivfoto: Morten Pape
Kandidater, der ikke automatisk passer ind, er måske den bedste løsning på længere sigt.

Rekruttering: Et puslespil kan være en stor udfordring. De fleste har prøvet at sidde med en brik, der umiddelbart ser helt rigtig ud - farverne og motivet supplerer hinanden perfekt, og brikken ser ud til at kunne lukke et hul, der længe har irriteret.

Der er bare ét problem: Brikken passer ikke.

Det scenario ser vi desværre jævnligt ude hos danske virksomheder. De har hele billedet på plads inde i hovedet, der mangler bare den sidste lillebitte del - og så passer elementerne ikke sammen. Uanset hvor meget de trykker, hamrer eller vrider. For at få brikken på plads må de knække eller bøje nogle af kanterne, og alligevel - eller netop derfor - bliver resultatet ikke helt godt.

De fleste kandidater er som puslespilsbrikker, som ikke nødvendigvis passer lige der, hvor de er udset til at passe. I den ene side mangler der lidt, i den anden er der lidt for meget. Her bør virksomhederne i højere grad erkende, at det er billedet, der også skal tilpasse sig personerne, og ikke kun omvendt.

Statisk og forudsigeligt

En kandidat, der passer perfekt ned på den ledige plads, kan umiddelbart være den rigtige løsning. Pointen er bare, at det ændrer intet på billedet; tværtimod bliver det samlede udtryk statisk og forudsigeligt.

Mennesker er nemlig ikke bare brikker i et spil. De har deres egen facon og deres egne kanter, og det, de mangler i kompetencer i den ene ende af skalaen, kan de rigeligt kompensere for med personlighed og integritet i den anden ende.

Den rigtige kandidat er altså ikke den kandidat, der gentager samme billede som før - det er nærmere den kandidat, der giver billedet en ny drejning, en ny kulør, måske endda et helt nyt motiv.

Her er det vigtigt for en virksomhed at være klar over, hvordan billedet egentlig ser ud. Skal man gentage motivet fra sidste år eller finde et nyt?

Det kan være svært at overskue, når man selv sidder med puslespillet foran sig, og derfor kan det være en god idé at hente professionel hjælp udefra. For hvad er egentlig virksomhedens oprindelige dna? Og hvilket billede skal vi have frem nu?

Nogle gange kan det hjælpe at stille et, på papiret, enkelt spørgsmål: Hvilken type virksomhed er I? Hvad er jeres oprindelige formål og dét, der karakteriserer jer bedst? Sagt på en anden måde: Hvilket billede viser I omverdenen?

Fremtidens kunder

Mange virksomheder producerer en eller flere varer, som de sælger. Men hvad er de mest - en produktionsvirksomhed, der også sælger, eller en salgsvirksomhed, der også producerer? Hvor ligger vægten, og hvor skal den ligge fremover?

De spørgsmål er afgørende for, hvordan den manglende person i jeres puslespil skal se ud. Det er slet ikke sikkert, at virksomheden skal blive ved med at se ud, som den plejer, og derfor skal der nye mennesker og nye typer ind i billedet.

Pointen er, at verden omkring virksomheden ændrer sig. Det gør markedet og kundernes behov og forventninger også. Selvom I mener, at I står for det samme som altid, kan andres billede af jer være voldsomt forandret på kort tid.

Måske skal I som virksomhed ændre hele jeres tilgang til kunderne; måske betyder ny teknologi, at nogle af jeres produkter er på vej til at blive overflødige, eller måske åbner der sig en mulighed for at flytte jeres services fra en lille niche og ud til en langt større kundegruppe. Vi ved det ikke.

Men vi ved, at I ved hver eneste ansættelse skal vurdere - måske med ekstern hjælp - præcis hvilken type og profil, der er den rigtige i øjeblikket og fremadrettet.

Det vigtige er altså ikke at få kandidaten til at passe i jeres nuværende puslespil. Det vigtigste er at finde den profil, der passer til det næste puslespil, I skal lægge.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe?

Læserbrev: Da jeg i sin tid underviste elektrikerlærlinge, sagde jeg til dem, når de skulle beregne en kondensator, at de lige skulle stoppe op og spørge sig selv: "Kan det nu også passe?" Ellers kunne man med alle de mange millioncifre få en kondensator ud af det, som rent fysisk næppe kunne være i en stor beboelsesejendom. På samme måde kan man i klimadebatten spørge: Kan det nu også passe? Ida Auken fortæller verdens mægtigste mand, hvordan han skal bære sig ad - for hun ved det om nogen. Jeg er bestemt heller ikke enig i Trumps klimapolitik, men Ida Auken ved godt, hvad der giver pote i medierne. Macron rider med på den klimabølge, der giver bonus i øjeblikket, og siger om brandene i Amazonas regnskove, at Jordens lunger brænder, vi må gøre noget! Den går rent ind - eller gør den? Er lunger ikke noget, der optager ilt? Og er der ikke forskere, der siger, at underskoven i regnskoven forbruger næsten lige så megen ilt, som træerne producerer? Det er havet, der er verdens iltmager. Selvfølgelig skal man ikke underkende træernes optag af CO2, som er meget vigtig. Et stort problem ved de skovbrande er også den CO2, der dannes. Greta Thunberg sejler til USA under stor bevågenhed og flyver hjem i hemmelighed! Dansk Folkeparti er nu også klimabevidste, for i fortvivlelsens stund er man jo nødt til at få surfbrættet op på den klimabølge, hvor man før skred i kultveilten op til valget til stor glæde for Danmarks Radios journalister, der jo nødigt ser deres grønne gren savet over af DF. Jeg er ikke på Facebook, så alle I, der nu vil give mig en over nakken med svulstige gloser over dette indlæg, må finde jer i, at jeg ikke kan læse det. Jeg vil så i sandhedens navn lige nævne et par ting: Jeg cykler, når jeg skal købe ind, og har min cykelkurv med til varerne, så jeg ikke skal bruge plastposer. Jeg har aldrig været i Thailand på ferie - jeg foretrækker at cykle på ferien i vort dejlige land, som jeg holder af og er så heldig at leve i.

Annonce