Annonce
Horsens

Den rigtige brik passer ikke altid i puslespillet

Peter Bang Fasting Bauer, Horsens, er headhunter og partner i Human Trust A/S. Arkivfoto: Morten Pape
Kandidater, der ikke automatisk passer ind, er måske den bedste løsning på længere sigt.

Rekruttering: Et puslespil kan være en stor udfordring. De fleste har prøvet at sidde med en brik, der umiddelbart ser helt rigtig ud - farverne og motivet supplerer hinanden perfekt, og brikken ser ud til at kunne lukke et hul, der længe har irriteret.

Der er bare ét problem: Brikken passer ikke.

Det scenario ser vi desværre jævnligt ude hos danske virksomheder. De har hele billedet på plads inde i hovedet, der mangler bare den sidste lillebitte del - og så passer elementerne ikke sammen. Uanset hvor meget de trykker, hamrer eller vrider. For at få brikken på plads må de knække eller bøje nogle af kanterne, og alligevel - eller netop derfor - bliver resultatet ikke helt godt.

De fleste kandidater er som puslespilsbrikker, som ikke nødvendigvis passer lige der, hvor de er udset til at passe. I den ene side mangler der lidt, i den anden er der lidt for meget. Her bør virksomhederne i højere grad erkende, at det er billedet, der også skal tilpasse sig personerne, og ikke kun omvendt.

Annonce

Statisk og forudsigeligt

En kandidat, der passer perfekt ned på den ledige plads, kan umiddelbart være den rigtige løsning. Pointen er bare, at det ændrer intet på billedet; tværtimod bliver det samlede udtryk statisk og forudsigeligt.

Mennesker er nemlig ikke bare brikker i et spil. De har deres egen facon og deres egne kanter, og det, de mangler i kompetencer i den ene ende af skalaen, kan de rigeligt kompensere for med personlighed og integritet i den anden ende.

Den rigtige kandidat er altså ikke den kandidat, der gentager samme billede som før - det er nærmere den kandidat, der giver billedet en ny drejning, en ny kulør, måske endda et helt nyt motiv.

Her er det vigtigt for en virksomhed at være klar over, hvordan billedet egentlig ser ud. Skal man gentage motivet fra sidste år eller finde et nyt?

Det kan være svært at overskue, når man selv sidder med puslespillet foran sig, og derfor kan det være en god idé at hente professionel hjælp udefra. For hvad er egentlig virksomhedens oprindelige dna? Og hvilket billede skal vi have frem nu?

Nogle gange kan det hjælpe at stille et, på papiret, enkelt spørgsmål: Hvilken type virksomhed er I? Hvad er jeres oprindelige formål og dét, der karakteriserer jer bedst? Sagt på en anden måde: Hvilket billede viser I omverdenen?

Fremtidens kunder

Mange virksomheder producerer en eller flere varer, som de sælger. Men hvad er de mest - en produktionsvirksomhed, der også sælger, eller en salgsvirksomhed, der også producerer? Hvor ligger vægten, og hvor skal den ligge fremover?

De spørgsmål er afgørende for, hvordan den manglende person i jeres puslespil skal se ud. Det er slet ikke sikkert, at virksomheden skal blive ved med at se ud, som den plejer, og derfor skal der nye mennesker og nye typer ind i billedet.

Pointen er, at verden omkring virksomheden ændrer sig. Det gør markedet og kundernes behov og forventninger også. Selvom I mener, at I står for det samme som altid, kan andres billede af jer være voldsomt forandret på kort tid.

Måske skal I som virksomhed ændre hele jeres tilgang til kunderne; måske betyder ny teknologi, at nogle af jeres produkter er på vej til at blive overflødige, eller måske åbner der sig en mulighed for at flytte jeres services fra en lille niche og ud til en langt større kundegruppe. Vi ved det ikke.

Men vi ved, at I ved hver eneste ansættelse skal vurdere - måske med ekstern hjælp - præcis hvilken type og profil, der er den rigtige i øjeblikket og fremadrettet.

Det vigtige er altså ikke at få kandidaten til at passe i jeres nuværende puslespil. Det vigtigste er at finde den profil, der passer til det næste puslespil, I skal lægge.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Odder

Budget i Odder: Partier er glade for fuldt låne-stop og vil afdrage på kommunens gæld

Annonce