Annonce
Horsens

Den pludselige død: Jessensgade får ny øl- og kaffebar

Jessensgade har ikke alene fået ny belægning, men får fredag 22. november også en ny øl- og kaffebar. Morzybitten, lyder dens specielle navn. Og speciel er den, for her sælges specialøl. Foto: Jørgen Hasseriis
Der kræses for hyggen og det gode øl i den nye ølbar Morzybitten, der åbner fredag 22. november i Jessensgade 3.

Horsens: Nyder man en god specialøl, kan man godt sætte næsen op efter fredag 22. november. Da åbner en ny ølbar i Jessensgade 3 i Horsens.

"Morzybitten" er navnet på udskænkningsstedet, der bliver en øl- og kaffebar med indretning i hyggelig retrostil, og hvor der på stedets 10 haner bliver bryg fra blandt andet Jacobsen, Brewdog og Astra. Derudover fristes der med et større udvalg af specialøl på flaske.

Bag den nye bar står ægteparret Bjarne Schnohr og Dorte Schoelzer fra Stensballe.

Hos dem kan man dog ikke alene få slukket tørsten, men også stillet appetitten i form af lettere retter. Om lørdagen vil de indimellem byde på lørdagsjazz med smørrebrød.

Annonce

Horsens manglede det

Ambitionerne bygger på Bjarne Schnohrs store ølinteresse, og han har tidligere brygget en del øl i hobbyregi, som også endte med at komme i handelen. Herunder bryggede han blandt andet en Pretty Maids-øl, der var med til et releaseparty i København i forbindelse med en albumudgivelse for nogle år siden.

Det er fortid nu, men ølinteressen er helt intakt, og Bjarne Schnohr glæder sig til at åbne stedet sammen med fruen.

- Det bliver ikke et værtshus, det bliver ikke en café, men en bar med gode øl, hygge og kaffe. Jeg synes, Horsens mangler sådan et sted, forklarer Bjarne Schnohr, der længe havde set sig lun på adressen med dens publignende facade, inden det lykkedes at leje sig ind hos ejeren, antikhandler og restauratør Henning Gamborg.

Morzybitten er valgt som navn, fordi det også er navnet på den herreklub omkring øl, som Bjarne Schnohr i en del år har været med i, og hvis navn opstod ved et besøg på en belgisk bar, der hed "La Mort Subite". Direkte oversat: Den pludselige død.

Men mon dog et besøg på det nye sted ender så galt? Stedet har åbent alle ugens dage fra kl. 16, lørdag-søndag dog allerede fra kl. 10. Fredag-lørdag er der åbent til kl. 2.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er alt for mange ludomaner

Kampen mod cigaret-reklamer har ikke været forgæves. Det har givet gode resultater i kampen mod den usunde tobak. Nu er tiden inde til endnu en kamp, nemlig reklamerne mod spil. Der er alt for mange ludomaner. Det er lige så ødelæggende som tobakken. Mange er lette at friste, og det vrimler med reklamer for alle slags spil. Jeg ser det ikke som noget problem, når Brian Laudrup står frem og fortæller om sine afgørende mål. Men når det ene almindelige menneske efter det andet sidder og fortæller omverdenen om de gevinster, de har vundet, er det et helt andet problem. Hvis de virkelig vandt så meget, som de fortæller om, ville spilselskabet være konkurs for længst, og det ville ikke have penge til at betale for tv-reklamerne. Når de alligevel laver den type reklamer, er det selvfølgelig, fordi der er svage sjæle, der kan blive fristet. Når man ser reklamer, tænker mange: "Tænk, hvis det var mig. Jeg vil også gerne en tur sydpå". Det er bare så sjældent, det lykkes. Jeg kan sagtens lade mig friste til at købe en lottokupon eller kaste mig over et skud på Oddset, men her oplever jeg virkeligheden. Det er bare så lidt, der kommer i gevinst, og som regel en del mindre, end jeg har spillet for. Oddset er et videnspil, så her er man selv ude om det, men det er sjældent, man rammer odds 116 med gevinst, som de taler om i reklamerne. Der kan være ganske muntre reklamer undervejs, men de har kun ét formål: At skaffe nye kunder i fælden. Jeg har ondt af de familier, der får deres økonomi ødelagt af ludomaner. Det er så fristende. Man skal huske på, at spilselskaberne tjener styrtende med penge, og taberne er os, der køber lotto-kuponerne. Danmark har en gruppe af ludomaner. Vi har ikke brug for engelske tilstande, hvor fodboldmillionærer har spillet hele deres formue op i en naiv tro på, at der var penge at hente i selskaberne. Sæt ind over for reklamerne. Vi har ikke brug for flere ludomaner.

Annonce