Annonce
Kultur

Den fede dame har ikke sunget endnu: Hvem skal vinde All Stars publikumspris?

Omkring 100 musikere og 500 publikummer er med, når årets udgave af Horsens All Stars lørdag aften kulminerer på Horsens Ny Teater og KulisseLageret, oplyser Machai Gordon, som er en af drivkræfterne bag musiker- og koncert-arrangementet. Uddelingen af Publikumsprisen finder sted cirka kl. 21.15. Arkivfoto: Hanne Nielsen
Gas & Lim ligner en vinder - men du kan stadig nå at stemme på, hvem der skal hyldes på scenen ved årets musikerfest.

Horsens: I weekenden hædrer Horsens All Stars igen nogle af de musikere, der spiller en særlig rolle i byens musikliv. Det sker med uddelingen af den såkaldte Publikumsprisen, og meget tyder på, at det i år bliver kopibandet Gas & Lim, der får skulderklappet.

Det populære band har forlængst skabt sig et solidt navn med sine versioner af Gasolin og Kim Larsens værker. Senest fyldte de Horsens Ny Teater i december, og i de seneste uger har gruppen komfortabelt ligget forrest i en afstemning på hsfo.dk, der afgør, hvem der modtager prisen, når Horsens All Stars lørdag aften kulminerer med koncerter på teateret og KulisseLageret.

Men! "It ain't over 'til the fat lady sings", som man siger på engelsk, og det gælder også All Stars-dysten.

Den fede dame synger først torsdag kl. 11, når vi gør nomineringerne til publikumsprisen op og kårer den vinder, der skal fejres. Så der er stadig tid og mulighed for at påvirke udfaldet.

Ud over Gas & Lim er navne som Knud Lindhard, Dion "Disse" Egtved, Ordblid, Thomas "Hævi" Møller og Jonas Eddie blandt de flittigst nominerede.

Brug formularen nedenfor til at indstille din personlige favorit til publikumsprisen.

Annonce

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce