Annonce
Horsens

Den færdige gågade kan nu betrædes - selv om nogle af stenene skal pilles op på ny

Sådan her ser den færdige gågadebelægning ud. Ifølge Buus Anlægsgartner kommer det til at se "rigtigt" ud efter et par måneder, når det er blevet udsat for den daglige slitage. Foto: Morten Pape
Selv om anlægsfolkene rendte ind i en teknisk udfordring med epoxyfugerne, kan de første meter med en fuldstændig færdig gågadebelægning nu betrædes på Jessensgade. Her regner Buus Anlægsgartner med at være i gang i de næste fire-fem uger.

Horsens: Der mangler stadig ni måneders arbejde, inden den gennemgribende renovering af gågaden er fuldendt, men nu er det første stykke færdige belægning blevet muligt at betræde.

På Jessensgade er Buus Anlægsgartner, som står i spidsen for renoveringen, nemlig i fuld gang med det sidste skridt i processen: at fylde fugerne med epoxy.

- Når fugerne er lagt, bliver der ikke gjort mere fra vores side, men der går lige en måned eller to, inden det ser rigtigt ud, fordi det skal slides til, ved at folk går på det. Men ellers er det færdigt, siger Kristian Markvardt, projekleder i Buus Anlægsgartner med ansvar for Horsens-projektet.

Annonce
En del af den færdige belægning måtte op igen, da Buus Anlægsgartner efterfølgende har ændret i fugeblandingen for at komme hvide skjolder til livs. Det første stykke lægges derfor på ny, så det hele bliver ensartet. Foto: Morten Pape

Har ændret i fugemassen

Det er nogle uger siden, at Buus gik i gang med at fylde epoxy i fugerne, og til at starte med rendte håndværkerne ind i en uforudset udfordring. De har derfor været i gang med at rykke noget af den ellers færdiglavede gågadebelægning op igen.

- Vi ved ikke helt hvorfor, men der kom nogle hvide skjolder i det første epoxyfuge, vi lagde, så vi ændrede i fugematerialet. Derfor stod arbejdet også stille i en kort periode, men nu har vi fundet en god fuge, som vi fortsætter med at bruge. Det var en eller anden teknisk ting, der ikke blev, som det skulle, så nu retter vi for, at det hele bliver ensartet, siger Kristian Markvardt.

Ventetiden er nødvendig

Rettet bliver der også i fliserne. Buus Anlægsgartner har gennemgået Jessensgade for at sikre, at stenene ligger jævnt og pænt, og så er der blevet ændret der, hvor der var behov. De, der laver fugearbejdet, tjekker så en ekstra gang, at noget ikke er blevet overset.

- Det handler om at få det bedste resultat, og vi er nødt til at rette op, når stenene har ligget der i et halvt år, mens de er blevet brugt og for eksempel blevet skæve, hvis de er blevet kørt på, siger Kristian Markvardt.

Og så kan det jo være nærliggende at tænke, at man måske skulle lægge epoxyfugen lige efter, at fliserne er kommet på plads, men den går ikke.

- Den sandfuge, der skal være under epoxyen, skal have tid til at sætte sig. Hvis man hælder epoxyen over med det samme, så vil sandet komprimere sig efterfølgende, og epoxyfugen kommer til at hænge og dermed ikke være lige så holdbar, siger projektlederen.

Helt øverst til venstre er den ufærdige gågade med de nuværende sandfuger. Derefter kommer et stykke, hvor fugerne er blevet renset og klargjort til epoxyen, og nederst til højre har belægningen fået epoxyfuge. Foto: Morten Pape

Fint med regn - ikke med kulde

Jessensgade er den første strækning til at blive færdiggjort med epoxyfugen. Kristian Markvardt regner med, at det tager fire-fem uger, men der er en vejrudsigt, der kan spille ind. Ikke så meget i forhold til den regn, der ellers er kommet en del af, men mere i forhold til temperaturen.

- Der skal meget regn til, før det påvirker noget. Epoxyen skal i forvejen have noget vand, så byger er ikke noget problem, men det, der kan påvirke processen, er temperaturen. Kommer vi ned på fem graders nattetemperatur, er vi nødt til at holde inde med arbejdet, for da bliver materialerne for kolde, og kommer der frost, ødelægger det binderen i epoxymassen, siger Kristian Markvardt.

Han fortæller, at firmaet dagligt tager konkrete vurderinger af vejrforholdene i forhold til at arbejde videre.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap fire milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og "Fars Pige" - lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle TV3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Annonce