Annonce
Horsens

Den eneste i Danmark: Miljøvenlig uddannelse rykker til Horsens

Uddannelsen til brøndborer rykker til januar fra Aarhus Tech til VIA University College i Horsens. Foto: Jette Sørensen
Fra januar 2020 bliver det muligt at uddanne sig til brøndborer i Horsens. Uddannelsen er central for beskyttelsen af grundvandet, fastslår uddannelseskoordinator.

Horsens: En del af ansvaret for, at vi også i fremtiden har rent drikkevand i Danmark, kommer fra 2020 til at ligge i Horsens.

VIA University College i Horsens har nemlig fået udbudsretten til uddannelsen som brøndborer, der er den eneste af sin slags i Danmark. En uddannelse, hvor de studerende får indsigt i borearbejde og miljøhensyn.

- Uddannelsen er meget vigtig for beskyttelsen af særlig grundvandet, siger Jette Sørensen, uddannelseskoordinator for brøndboreruddannelsen på VIA UC.

- Det handler om, når man borer, at man ikke lave boringer, der forurener vandet. At man ikke blander vand fra forskellige grundvandsmagasiner, og at man undgår utætte boringer, siger hun.

Annonce

Uddannelsen er meget vigtig for beskyttelsen af særlig grundvandet.

Jette Sørensen

Har specialisterne i Horsens

Uddannelsen blev etableret i 2001 efter krav fra Miljøstyrelsen for at fremtidssikre miljøhensynet til grundvandet, og i øjeblikket har den til huse på Aarhus Tech.

Ikke desto mindre har VIA UC i Horsens gennemført de seneste tre kursusforløb på vegne af Aarhus Tech.

- Vi har specialisterne i Horsens til at kunne løfte uddannelsen. Vi arbejder hele tiden på at forbedre den og få den gjort mere up to date, siger Jette Sørensen.

Til januar får uddannelsen fast tilknytning til VIA UC, og Jette Sørensen forventer, at der da starter mellem 25 og 30 på det første hold.

- Og hvis efterspørgslen er til det, opretter vi endnu et hold til efteråret, også på mellem 25 og 30 studerende, siger hun.

Et kompetent fagmiljø

Hos Foreningen af danske brøndborere er formand Christian Christiansen glad for, at VIA UC har fået tildelt uddannelsen.

- Det er utrolig godt, at uddannelsen er landet ved VIA. Her er engagerede undervisere og gode faciliteter, og så er uddannelsen forankret i et kompetent fagmiljø, der sikrer en god kontinuitet, siger Christian Christiansen i en pressemeddelelse.

Han er enig med Jette Sørensen i, at uddannelsen er vigtig med tanke på det danske grundvand.

- Det er svært at kontrollere, hvad der foregår under overfladen, når der bores. Derfor er det også ekstra vigtigt, at vi har folk, der udfordrer opgaven i markedet, og som er bevidste om det store ansvar, de har som brøndborere, siger Christian Christiansen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];