Annonce
Horsens

Dement blev varetægtsfængslet: - Vi har gjort, hvad vi kunne inden for lovens rammer

Vi har alle ret til at blive respekteret, når vi siger nej tak til hjælp, så længe vi ikke er til fare for os selv. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Horsens Kommune forsøger i sager om svært demente borgere som i den fra Endelave at hjælpe, men har ikke hjemmel til at gøre noget mod en borgers vilje, så længe borgeren ikke er til fare for sig selv.
Annonce

Endelave: En ulykkelig sag endte tirsdag i retten, da en 80-årig dement mand blev fremstillet i grundlovsforhør, efter han i et halvt år har skabt utryghed på Endelave. Her har han ifølge sigtelsen opført sig særdeles aggressivt, truende og opfarende over for både beboere og turister på øen. Så slemt, at både politi og Horsens Kommune har sendt folk til øen for at yde ekstra støtte hen over sommeren og efteråret.

Det er en sag, der efterlader spørgsmålet: Hvorfor har kommunen ikke grebet ind og hjulpet manden, så han ikke er landet i så ulykkelig en situation?

Den korte version af svaret fra sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup og jurist på området velfærd og sundhed Dan Bundgaard er, at Horsens Kommune har gjort alt, hvad den kunne, inden for lovens grænser.

Kommunens opgave er ifølge serviceloven at påse, at borgeren ikke lider et omsorgssvigt. Og serviceloven er en lov om tilbud, ikke om tvang.

Dan Bundgaard, jurist

Annonce

Ikke mod borgerens vilje

Sager med svært demente med udadreagerende adfærd følges nøje af juristen.

Skal der for eksempel være lovhjemmel til at flytte en borger mod sin vilje - for eksempel til en institution - skal borgeren være til fare for sig selv. Og det er den type borgere typisk ikke.

- Kommunens opgave er ifølge serviceloven at påse, at borgeren ikke lider et omsorgssvigt. Og serviceloven er en lov om tilbud, ikke om tvang, som Dan Bundgaard forklarer.

- Det betyder, at når borgeren siger nej til vores hjælp, så skal vi hele tiden prøve at hjælpe på en ny måde. Og det gør vi, siger sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup.

Enkelte gange lykkes det ikke, og rundt regnet to gange om året ender kommunen med en sag i stil med den aktuelle på Endelave.

- Som jurist følger jeg nøje disse sager. Vi vil være sikre på, at vi ikke lander i en situation, hvor man kan sige, at vi ikke har gjort, hvad vi kunne, siger Dan Bundgaard.

Det gælder også sagen på Endelave.

Annonce

Følger sager tæt

Dan Bundgaard forklarer, at det er Grundlovens frihedsret, der er afgørende for, at man for eksempel ikke kan flytte en svær dement person til en bosted for målgruppen uden personens samtykke.

Og hvis der træffes en afgørelse om magt, er det den statslige myndighed, Familieretshuset, der træffer afgørelsen.

- I svære sager er vi løbende i kontakt med de instanser for at vide, hvornår nok er nok. Vi redegør løbende for situationen. Men når man læser vejledningen til magtanvendelsesreglerne, går de kun ud på at undgå at anvende magt, siger Dan Bundgaard.

I sidste ende handler det om at respektere både menneskerettigheder og grundloven.

- Problemer opstår i sager med borgere, der ikke kan udnytte frihedsrettighederne. Det har alle kommuner erfaret, konstaterer Dan Bundgaard.

Og der er ikke udsigt til ændringer på det punkt.

Annonce

Fremtidsfuldmagt

Tænker man tanken, hvordan undgår jeg eller mine pårørende at lande i en situation i stil med sagen på Endelave, har juristen et råd.

- En fremtidsfuldmagt er en god idé, og sådan en kan man lave på www.borger.dk.

Før fuldmagten kan træde i kraft, skal en læge have vurderet, at betingelserne er opfyldt for, at fuldmagten kan træde i kraft.

Men også her står individets selvbestemmelsesret over fuldmagten.

- Handler det om flytning, skal enhver protest fra den pågældende tolkes som udtryk for, at personen ikke ønsker at være der. Og så må man starte forfra, siger Dan Bundgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Lettet chauffør efter krav om mundbind i bybusserne i Horsens: Bedre sent end aldrig

Horsens

HIC henter stor amerikaner

Annonce