Annonce
Horsens

Dement blev varetægtsfængslet: - Vi har gjort, hvad vi kunne inden for lovens rammer

Vi har alle ret til at blive respekteret, når vi siger nej tak til hjælp, så længe vi ikke er til fare for os selv. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix
Horsens Kommune forsøger i sager om svært demente borgere som i den fra Endelave at hjælpe, men har ikke hjemmel til at gøre noget mod en borgers vilje, så længe borgeren ikke er til fare for sig selv.

Endelave: En ulykkelig sag endte tirsdag i retten, da en 80-årig dement mand blev fremstillet i grundlovsforhør, efter han i et halvt år har skabt utryghed på Endelave. Her har han ifølge sigtelsen opført sig særdeles aggressivt, truende og opfarende over for både beboere og turister på øen. Så slemt, at både politi og Horsens Kommune har sendt folk til øen for at yde ekstra støtte hen over sommeren og efteråret.

Det er en sag, der efterlader spørgsmålet: Hvorfor har kommunen ikke grebet ind og hjulpet manden, så han ikke er landet i så ulykkelig en situation?

Den korte version af svaret fra sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup og jurist på området velfærd og sundhed Dan Bundgaard er, at Horsens Kommune har gjort alt, hvad den kunne, inden for lovens grænser.

Annonce

Kommunens opgave er ifølge serviceloven at påse, at borgeren ikke lider et omsorgssvigt. Og serviceloven er en lov om tilbud, ikke om tvang.

Dan Bundgaard, jurist

Ikke mod borgerens vilje

Sager med svært demente med udadreagerende adfærd følges nøje af juristen.

Skal der for eksempel være lovhjemmel til at flytte en borger mod sin vilje - for eksempel til en institution - skal borgeren være til fare for sig selv. Og det er den type borgere typisk ikke.

- Kommunens opgave er ifølge serviceloven at påse, at borgeren ikke lider et omsorgssvigt. Og serviceloven er en lov om tilbud, ikke om tvang, som Dan Bundgaard forklarer.

- Det betyder, at når borgeren siger nej til vores hjælp, så skal vi hele tiden prøve at hjælpe på en ny måde. Og det gør vi, siger sundheds- og ældrechef Charlotte Gjørup.

Enkelte gange lykkes det ikke, og rundt regnet to gange om året ender kommunen med en sag i stil med den aktuelle på Endelave.

- Som jurist følger jeg nøje disse sager. Vi vil være sikre på, at vi ikke lander i en situation, hvor man kan sige, at vi ikke har gjort, hvad vi kunne, siger Dan Bundgaard.

Det gælder også sagen på Endelave.

Følger sager tæt

Dan Bundgaard forklarer, at det er Grundlovens frihedsret, der er afgørende for, at man for eksempel ikke kan flytte en svær dement person til en bosted for målgruppen uden personens samtykke.

Og hvis der træffes en afgørelse om magt, er det den statslige myndighed, Familieretshuset, der træffer afgørelsen.

- I svære sager er vi løbende i kontakt med de instanser for at vide, hvornår nok er nok. Vi redegør løbende for situationen. Men når man læser vejledningen til magtanvendelsesreglerne, går de kun ud på at undgå at anvende magt, siger Dan Bundgaard.

I sidste ende handler det om at respektere både menneskerettigheder og grundloven.

- Problemer opstår i sager med borgere, der ikke kan udnytte frihedsrettighederne. Det har alle kommuner erfaret, konstaterer Dan Bundgaard.

Og der er ikke udsigt til ændringer på det punkt.

Fremtidsfuldmagt

Tænker man tanken, hvordan undgår jeg eller mine pårørende at lande i en situation i stil med sagen på Endelave, har juristen et råd.

- En fremtidsfuldmagt er en god idé, og sådan en kan man lave på www.borger.dk.

Før fuldmagten kan træde i kraft, skal en læge have vurderet, at betingelserne er opfyldt for, at fuldmagten kan træde i kraft.

Men også her står individets selvbestemmelsesret over fuldmagten.

- Handler det om flytning, skal enhver protest fra den pågældende tolkes som udtryk for, at personen ikke ønsker at være der. Og så må man starte forfra, siger Dan Bundgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Knivstikkere efterlyst med billede: Meld jer

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Annonce