Annonce
Østjylland

Afspærring i Bruuns Galleri ophævet: Knivmand anholdt efter at have forskanset sig i butik

Foto: Axel Schütt
Annonce

AARHUS: En dramatisk situation i Bruuns Galleri endte forholdsvis udramatisk, da en 53-årig knivbevæbnet mand, der havde forskanset sig i en butik på 1. sal i butikscentret, endte med frivilligt at smide kniven og lade sig anholde.

Østjyllands Politi rykkede ellers hurtigt ud til Bruuns Galleri i Aarhus, da meldingen lød på, at en mand med kniv havde forskanset sig i en butik.

Politiet afspærrede i første omgang et område på 1. sal, hvor butikken ligger. Kort tid efter valgte politiet at afspærre hele 1. salen i Bruuns Galleri. Under hele episoden meddelte Østjyllands Politi, at situationen var under kontrol.

Ifølge et øjenvidne, som Århus Stiftstidende talte med, trak betjentene våben og råbte til knivmanden, at han skulle smide sit våben. Der var ifølge politiet ingen andre end manden i butikken.

Ifølge kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen er det endnu for tidligt at give noget bud på motivet for mandens handlinger.

Han råbte forskellige ting, mens han var i butikken, men ikke noget, der entydigt giver en idé om, hvorfor han handlede, som han gjorde.

Knivmanden skal nu afhøres for at klarlægge hans handlinger, oplyser Østjyllands Politi.

Ingen kom til skade i forbindelse med aktionen i butikscentret.

Foto: Local Eyes
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce