Annonce
Debat

Debat: Vi skal ikke kun lytte til de unge – vi skal inddrage dem!

Det nordiske elmarked gør det muligt for os at udnytte store mængder vedvarende energi til gavn for klimaet

”Hvis I vælger at svigte os, vil vi aldrig tilgive jer. Vi vil ikke lade jer slippe afsted med det her. Verden er ved at vågne, og der kommer til at ske forandringer, om I vil det eller ej!”

Ordene er selvfølgelig fra Greta Thunbergs tale til FN’s klimatopmøde i New York i september. Den 15-årige svenske klimaaktivist er blevet et billede på ungdommen i Norden. En ungdom som er blevet verdensborgere i en globaliseret verden – med inspirerende fællesnordiske værdier.

Og står det til mig, så skal de unge engageres meget mere i arbejdet med det nordiske fællesskab. Det gør vi især ved at arbejde med de mange forskellige emner der optager dem.

Denne uge deltager jeg i Nordisk Råds session. I år med klimaet som det helt centrale tema. Vi vil have sat ambitionsniveauet op i det nordiske samarbejde ikke mindst når det gælder arbejdet med klima og bæredygtighed. De nordiske statsministre har vedtaget en ny vision med fokus på et grønt, konkurrencedygtigt og socialt bæredygtigt Norden. Danmark, Grønland og Færøerne overtager formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2020 og vi vil sikre, at der bliver sat konkret handling bag ordene. Vores formandskabsprogram blev lanceret af statsministeren i går. Det rummer mange indsatsområder bl.a. vedrørende krydstogtskibe, hvor vi skal have begrænset forureningen, og digitalisering som kan gøre det lettere for borgere og virksomheder at arbejde hen over grænserne.

Mange spørger sig nok, hvad kommer der egentlig ud af det nordiske samarbejde? Meget vil jeg sige. Tag Svanemærket, der med en af verdens skrappeste miljøcertificeringer gør det enkelt for forbrugere at vælge blandt de miljømæssigt bedste produkter og serviceydelser. Et andet eksempel er, at det nordiske elmarked gør det muligt for os at udnytte store mængder vedvarende energi til gavn for klimaet. På undervisningsområdet får 10.000 studerende får støtte til udveksling i Norden, og portalen Norden i skolen giver skoler adgang til undervisningsmateriale, så børn kan få en spændende indgang til det nordiske sprog.

For et par uger siden mødtes jeg med en gruppe unge, for jeg lægger stor vægt på at de bliver engageret, og jeg fornemmer, at mange unge ikke er så optaget af det nordiske. De unge havde et klart budskab om, at de ikke vil lyttes til – de vil i dialog! Det har jeg stor respekt for. De engagerede unge vil ikke bare stå og råbe i et hjørne. De vil have dialogen, udfordres på hvad der kan gøres, og hvad der skal prioriteres, og de vil tage ansvar. Under formandskabet lancerer vi et projekt for og med unge. Om deres engagement og deres trivsel. Det har jeg store forventninger til. Vi skal arbejde med årsagerne til mistrivsel, og så håber vi, at vi kan engagere de unge gennem nordiske folkemøder.

Men vi skal ikke kun lytte til de unge. Vi skal have engageret alle – ung som ældre, eksperter, borgere og virksomheder. Under det danske formandskab har vi en unik mulighed for at sætte klare fingeraftryk på Nordisk Ministerråds arbejde i de kommende år. Vores formandskabsprogram hedder ”Fælles om fremtidens løsninger” og vi skal sammen prøve at finde svar på nogle af de helt store udfordringer på klimaet, på sociale og sundhedsmæssige dagsordner, på mobiliteten i Norden og på tværs af det hele vores ungdomsgeneration og deres fremtid.

Det håber jeg, at mange vil bidrage med gode forslag til. Så har du eller din organisation et forslag til et indsatsområde Nordisk Ministerråd skal arbejde med i fremtiden, så skriv til nordsek@um.dk. Jeg kan love, at vi lytter og er klar til dialog. Vi vil samle alle gode forslag og bringe dem ind i forhandlingerne med de andre nordiske lande. Bolden er givet op!

Annonce
Mogens Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce