Annonce
Debat

Debat: Vi skal ikke have IS-krigere på de danske gader og stræder

Sikkerhed: Tyrkiet sender åbenbart en IS-kriger ”hjem” til Danmark. Der er umiddelbart en tydelig fejlslutning i den sætning, da Danmark ikke er hjem for IS-krigere. Det må aldrig nogensinde blive accepteret, at IS-krigere har mulighed for at rende frit rundt på de danske gader.

Det første skridt til at undgå den vildfarelse er at fratage IS-krigeren det danske statsborgerskab. Et flertal i Folketinget vedtog i begyndelsen af november et lovforslag, der gør det muligt administrativt at fratage statsborgerskabet fra personer, som er karakteriseret som fremmedkrigere.

Tyrkiets indenrigsminister, Suleyman Soylu, meddelte i sidste uge, at man ville begynde at sende IS-krigere til deres hjemlande - også selv om de skulle have fået inddraget deres statsborgerskab i de pågældende lande. Fratagelsen af statsborgerskab er derfor ikke det eneste man bør gøre for at begrænse IS-krigernes indtog i Danmark. Hvis man ikke kan fratage ham det danske statsborgerskab, så skal regeringen sørge for, at han bliver retsforfulgt og får den hårdeste mulige straf. Det er ekstremt vigtigt, at regeringen sætter handling bag ordene og tager teten i, at man får etableret en international domstol, samt et internationalt drevet fængsel i Mellemøsten, hvor IS krigerne kan afsone deres straf. Situationen kræver at regeringen griber til handling med det samme.

IS-krigerne skal stilles til ansvar for de voldsomme terrorhandlinger, som de har begået, og det vil være mest oplagt, at retsforfølgelsen sker der, hvor vidnerne og beviserne for forbrydelserne befinder sig – altså Mellemøsten. For vi skal gøre alt for, at de aldrig kommer tilbage til Danmark og Europa. De er ikke blot farlige, men en kæmpe trussel for vores danske og europæiske måde at leve på! Vi skal aldrig acceptere, at IS-krigere render rundt på gaderne her i Danmark.

Annonce
Michael Aastrup Jensen, Venstre.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Læserbrev

Et elektrisk løbehjul er ikke legetøj

Læserbrev: Det’ sørme, det’ sandt - december! En tid for brunkager, Lucia-optog og ikke mindst julegaveindkøb. Vi giver gaverne med de bedste intentioner, men der er alligevel grund til at tygge en ekstra gang på småkagen, før vi trykker "køb" på hjemmesiden eller kører dankortet gennem maskinen nede i butikken. Det gælder særligt for en type af særdeles populære gaver. Et bredt flertal i Folketinget besluttede sidste år, at det fra 17. januar 2019 skulle være muligt at køre på elektriske løbehjul på cykelstierne. Det er en forsøgsordning, som mange har taget til sig, og mange børn ønsker sig brændende at komme lidt hurtigere til skole eller fritidsinteresser. Det elektriske løbehjul er et alternativt transporttilbud, som vi følger med stor opmærksomhed fra politisk side; netop fordi det fortsat er en forsøgsordning, som vi skal evaluere efter nytår. Forsøgsordningen har nu varet i knap et år, men jeg oplever, at der stadig er stor usikkerhed om reglerne for brugen af elektriske løbehjul. Føreren af det elektriske løbehjul skal køre på cykelstien - ikke på fortovet eller imod kørselsretningen på kørebanen, som nogle brugere åbenbart tror. Der må kun være én bruger på et løbehjul, og nej, man må selvfølgelig heller ikke køre i spirituspåvirket tilstand. Det gælder for alle vores transportmidler, og derfor er løbehjulet ingen undtagelse. Det fører mig til reglen, som man særligt i julegavesæsonen skal have for øje: Føreren af det elektriske løbehjul skal være fyldt 15 år. Hvis man ikke er 15 år, må man kun køre på det elektriske løbehjul, hvis en voksen ledsager overvåger kørslen. Hvis man ikke har en voksen med, er det kun tilladt at køre på særligt skiltede lege- og opholdsområder; og vel at mærke fortsat kun med en enkelt bruger på løbehjulet ad gangen. Som forælder, bedsteforælder eller søskende vil man gerne glæde sine nærmeste og give dem det, de ønsker sig, men hvis det i dette tilfælde er et elektrisk løbehjul, der skal bruges til at køre i skole, så gør man klogt i at foreslå alternative julegaver, for det er som nævnt ikke tilladt at køre alene på offentlig vej, før man er fyldt 15 år. Vi afventer fortsat Færdselsstyrelsens evaluering af forsøgsordningen for elektriske løbehjul, som lander på mit bord i det nye år. Jeg vil derfor vente med at udtale mig om, hvordan reglerne for de elektriske løbehjul ser ud i 2020 og fremefter, men én ting er sikker: Jeg vil ikke lempe lovgivningen, når det kommer til aldersgrænsen. Et elektrisk løbehjul er ikke et legetøj. Det er et motoriseret transportmiddel, som man skal have en vis alder for at kunne håndtere. Jeg håber derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man pakker et elektrisk løbehjul ind til husets yngste beboere.

Hedensted For abonnenter

Tilsynssag: Når man ender i denne situation, er der selvfølgelig noget, man ville ønske, at man havde gjort anderledes

Annonce