Annonce
Debat

Debat: Vi skal have tryghed for vores ledige

Arbejdsmarked: I Danmark har vi et fleksibelt arbejdsmarked, der bygger på ret og pligt. Vi holder hånden under hinanden, hvis vi for en periode er ramt af ledighed til gengæld for, at vi står til rådighed for arbejdsmarkedet. En model, der skaber tryghed for den enkelte.

På grund af coronakrisen er jobmarkedet nærmest gået i stå. For at skabe tryghed i dagpengesystemet gennemførte vi derfor en politisk aftale for et par uger siden, som betyder, at perioden fra og med 9. marts til og med 9. juni derfor ikke tælles med i den lediges dagpengeanciennitet.

Nu er tiden så kommet til at skabe tryghed for kontanthjælpsmodtagere. Den såkaldte 225-timersreglen går ud på, at en arbejdsløs skal have arbejdet mindst 225 timer det seneste år for at være berettiget til fuld kontanthjælp. En regel, der selvsagt er svær at efterleve for tiden.

Jeg har derfor rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren, hvor jeg har spurgt ind til 225-timersreglen. Konkret har jeg bedt ministeren redegøre for, hvordan det kan være, at reglen ikke ligeledes er suspenderet for en tremåneders periode, da sanktionerne jo allerede er suspenderet.

Bent Bøgsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Butikker skal holde åbent søndage i sommerferien - cafélivet skal være generatoren bag

Østjylland For abonnenter

Beskyldes for totalt svigt: Notat rejser kras kritik af Trafikstyrelsen efter den aflyste letbaneåbning

Annonce