Annonce
Debat

Debat: Vi skal frelse verden – men hvorfor egentlig det?

Bæredygtighed handler ud over tekniske løsninger også om at omstille de mekanismer i de globale økonomiske og politiske systemer, som skaber undertrykkelse og død.

Forleden sad jeg udenfor Lagkagehuset på Strøget i København og drak kaffe. Det myldrede afsted med travle mennesker, og julepyntens glimmer blandede sig med lyden fra Frelsens Hærs hornorkester. Vi var alle i gang med den store julehygge. Pludselig kiggede min ven over på mig med et spørgende blik og spurgte lidt påtrængende: ’Hvorfor skal vi i grunden frelse verden fra ødelæggelse og klimakatastrofe’? I første øjeblik lød spørgsmålet næsten absurd, og jeg var ved at få kaffen i den gale hals. Vi sad jo i hinandens gode selskab, spiste croissanter og drak cafe latte. Selvfølgelig skal vi da frelse verden.

Henne ved torvet kunne man se en gruppe forpjuskede mennesker stå og trippe. Et par af dem solgte ’Hus forbi’, en havde en løs pjusket hund med og et par let krumbøjede kvinder viftede med armene, som om de var i gang med at skælde ud.

’Hvad mener du?’ spurgte jeg min kaffeven, og hun forklarede: ’Lad os nu sige, at det ved et globalt mirakel lykkes at få styr på vores CO2, mikroplasten, truslen fra den kemiske forurening og alle de andre alvorlige trusler. Tror du så, at verden ville blive bedre? Vil vores grænseløse grådighed ikke bare skabe nye miljøproblemer og andre former for social undertrykkelse. Det nytter ikke, at vi kun tænker på tekniske løsninger. Vi bliver nødt til at have mod til at spørge, hvorfor vi skal redde planeter. Er det for at redde retten til at manipulere og undertrykke hinanden? For at kunne føre krige uden at skulle tænke på havstigningen? Eller for at nogle få mennesker fortsat skal sikres retten til at kunne akkumulere en endnu større del af klodens velstand på egne bankkonti? Er det derfor, vi vil redde verden?´

Jeg har siden tænkt en del over hendes spørgsmål, som midt i julehyggen på samme tid fremstod absurd og uhyre relevant. For måske havde hun en pointe. Er det nok at tænke på klimaløsninger uden samtidig at se på, hvad det er for mål, vi har for vores fælles liv her på jorden?

FN’s 17 verdensmål er et beundringsværdigt forsøg på at give klodens udvikling en retning, der indtænker menneskets fundamentale rettigheder sammen med bæredygtighed i bred forstand. Men er det nok til at sikre vores fælles fremtid imod den grådighed og ufølsomhed, der de seneste årtier helt åbenlyst har ført os på klimatisk og miljømæssig katastrofekurs?

Jeg er her lige inden jul kommet frem til, at julehyggen på en egen måde måske svarer på spørgsmålet, om vi skal redde jorden og sikre menneskets overlevelse. For bag julepynt, glimmer og gaver skjuler der sig dyb følelse af mening. Når julemiddagen er spist, papiret flået af gaverne, og vi har fået danset af, kan der opstå et af de særlige øjeblikke af lykke. Tænk at være i live. Tak for gaverne og for maden, men det er ikke det væsentligste, når man føler efter. Det, der tæller, er smilet på læberne og fornemmelsen af at høre til i et fællesskab. Her behøver man ikke at tænke på livets mening, for den indfinder sig helt af sig selv.

Hvad ville der ske, hvis man svarede på spørgsmålet om, hvorfor vi skal redde jorden med denne julefølelse af taknemmelighed og af at høre til.

Kunne det tænke sig, at den følelse kunne være et pejlemærke for en dybere form for bæredygtighed? Så ville det ikke handle om kun at skabe tekniske løsninger, men om at bygge fællesskaber og hjertelige forbindelse mellem mennesker. Bæredygtighed ville i det lys også indebære, at det ikke ville være nødvendigt med forhutlede mennesker på de københavnske gader eller horder af fattige og rodløse unge i Afrika.

Jeg er godt klar over, at juleglæden som argument for at redde verden måske føles som varm luft, der let forsvinder. Men ikke desto mindre tror jeg, at vi bliver nødt til at tale med hinanden om, hvorfor vi ønsker at redde verden. Måske vi kunne bruge de kommende års omstilling til også at finindstille vores forståelse af meningen med livet. Og derigennem måske nå et liv, der ikke nødvendigvis er rigere på penge, men derimod på glæde og livsfylde.

Bæredygtighed handler ud over tekniske løsninger også om at omstille de mekanismer i de globale økonomiske og politiske systemer, som skaber undertrykkelse og død. Det handler om at få ressourcer ud, der gør det muligt for mennesker at leve gode og sunde liv med den livsglæde, der er givet mennesker overalt i verden i livsgave. For det er deri, at livet fravristes dets mening og viser sig bæredygtigt.

Annonce
Anders Laugesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Jysk bygger om: Genåbner på fredag

Læserbrev

Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner

Læserbrev: Klimaloven er vedtaget, og i løbet af den næste tid skal den udmøntes i en klimahandlingsplan. Det betyder, at lovens store visioner skal overføres til konkret handling. Det bliver meget svært at få enderne til at nå sammen, for det politiske Danmark har sat sig et mål om reduktion, ingen umiddelbart har løsningen på. Derfor er det vigtigt at optimere alle positive bidrag. Vi skal ikke blot reducere. Her har landbruget meget at tilbyde. En intensivt dyrket afgrøde optager CO2 i både blade og rødder. Intensiv dyrkning hjælper også til at opbygge kulstof og dermed lagre CO2 i jorden. God og effektiv dræning bidrager positivt til denne proces. Klimaændringernes større nedbør stiller større krav til en effektiv dræning for at opretholde dyrkningssikkerheden. Derfor er øget dræning central. Udtagning af lavbundsjord er et tveægget sværd. Dels er noget af denne lavbundsjord intensivt dyrket og bidrager dermed nu positivt til CO2-opsamling. Resultatet bliver modsat, hvis lavbundsjorden misligholdes ved manglende afvanding og efterfølgende oversvømmelse og forsumpning. Det fører til udledning af både fosfor og metangas. Forslaget om at oversvømme 25.000 ha ved Gudenåen i såkaldte forsinkelsesbassiner rammer derfor helt ved siden af - det vil være dårligere både for klima, miljø og områdets byer. Vandet skal ledes væk. Det sker, når man renser vandløbet op, og når man skærer grøden. Det har vi set mange steder, bl.a. ved Storå med tilløb til Gudenåen og i Værebro Å på Sjælland - selv i dette våde efterår. Der skal tænkes i positive muligheder med effektive, omkostningssikre klimatiltag og samtidig sikres god dyrkningsjord. Derved baner vi også vejen for eksport af klimaløsninger - i stedet for at sænke produktionen i Danmark. Det er på tide at komme i gang med positiv forskning, innovation og produktion i stedet for at forsumpe i reduktioner.

Annonce