Annonce
Debat

Debat: Vær på vagt overfor kamelerne

Demokrati: En kamel har to pukler og en dromedar har kun en. Et godt demokrati er en dromedar! Ja det lyder måske skørt. I et bloddonorblad læste jeg om, hvem der melder sig som bloddonor. Hvem der helt frivilligt bruger tid og helt bogstaveligt giver sit hjerteblod til sine medmennesker. Det viste sig, at det er dem ”i midten”. Ikke de fattigste, som har nok at gøre med at få hverdagen til at hænge sammen. Og heller ikke de rige; hvad mon har så travlt med?? Dem i midten er på mange måder en stor styrke. Det er her de fleste frivillige kommer fra. Det er dem, der hjælper andre, dem der bærer over med andres fejl og viser hensyn, dem som sætter ting i gang for andres skyld, dem der passer på sig selv og hinanden. Dem der synes, at det er OK at betale skat.

Hvis et samfund har mange fattige og mange rige og kun få i midten, så knækker det let over på midten. Der mangler frivillige til at styrke sammenholdet. Der risikerer at blive grobund for ekstreme meninger: ”Dem og os”. ”De andre er dumme og mærkelige”. Det er som en kamel med to pukler og et hul i midten.

Et demokrati har brug for mange ”i midten”, som holder sammen på samfundet. Som en dromedar med en stor pukkel i midten. Det er værd at tænke på, når vi vil bevare vores dyrebare demokrati. Det giver god mening at værne om ”midtergruppen”, kernen. Det gælder også, når der laves overenskomster, så dur det f.eks. ikke med % lønstigninger, hvor de fattige bliver fattigere og de rige rigere. Når de unge skal vælge uddannelse, så må vi sørge for at få hullet ”i midten” fyldt ud, så alle uddannelser er lige værdige. Osv.

Et sundt demokrati kræver pasning. Historisk set så går det ned ad bakke. I Danmark har vi tidligere været flere i midten. Det går desværre den gale vej. Pas på. Vi bliver nødt til at ændre retning, hvis vi vil bevare et godt demokrati. Alle som har indflydelse, og vores folketing som stikker rammerne ud, de må være kloge og modige. Skab gode rammer for folk i midten.

Skal Danmark være en kamel eller en dromedar?

Line Iversen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

I sommerhus eller ej: Det er ikke forbudt, altså er det tilladt

I sommerhus eller ej i coronapåsken? Man kan kun blive forvirret af at lytte til regering og sundhedsmyndigheder. Det er ikke forbudt, altså er det tilladt. Samtidig er politikere og myndigheder noget lorne ved tanken, fordi det muligvis kan sprede smitte. Selv landets politidirektører bidrager til forvirringen som eksempelvis Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som i en pressemeddelelse med overskriften ”Er du helt sikker på, at du skal i sommerhus” opfordrer til, at vi ”tænker grundigt over, om I nu også skal afsted.” Når man ikke kan få et klart svar, må man jo forsøge at tænke selv. Vi ved, at vi bekæmper smitten ved at holde afstand, og nøgternt set er der lige så stor mulighed for det i ferielandet som derhjemme. Faktisk endnu bedre. Der er gennemsnitligt betydeligt længere mellem sommerhusene end mellem parcelhusene i et villakvarter for slet ikke at tale om mellem lejlighederne i et etagebyggeri, hvor man passerer tæt forbi hinanden på trapperne. Og når man skal ud i det skønne påskevejr, vi er blevet lovet, er der i vidtstrakte skove og på kilometerlange strande også bedre muligheder for at undgå et vildtflyvende coronavirus fra en forbipasserende end i byens parker og grønne områder. Derfor må konklusionen være, at det ikke er i strid med god coronaopførsel at tage afsted, når man vel at mærke tager de samme forholdsregler, som vi nu i ugevis har gjort derhjemme. Tag ikke tog eller bus derud - kør i bil. Når man skal handle, så gør det med samme forholdsregler om afstand og håndhygiejne som i supermarkedet derhjemme. Ingen gæster til påskefrokost - selv om det faktisk heller ikke er forbudt, hvis man ikke er flere end 10. Og så videre. Med omtanke er der ikke større risiko for at sprede eller få smitten i sommerhuset end derhjemme. Hvis der var, har vi tiltro til, at myndighederne havde lukket også sommerhusene ned. Ikke desto mindre ville et klart ja eller nej have været rart, så man ikke tager afsted med en tvivl om, hvorvidt det nu også er i orden.

Annonce