Annonce
Debat

Debat: Uddannelse skal på skemaet i Davos

Uddannelse: En vejspærring holder lige nu 258 millioner børn tilbage - børn, der ikke går i skole. Over en halv milliard af dem, der lige akkurat er nået forbi spærringen, og som går i skole, kan ikke læse og regne på et tilfredsstillende niveau.

Hver tredje pige fra verdens fattigste hjem, har aldrig sat ben på en skole. Ifølge Verdensbanken er over halvdelen af børn fra de dårligste kår, såkaldt læringsfattige – de kan ikke læse og forstå en simpel tekst, når de er 10 år gamle.

Med mindre verdens ledere tager drastiske skridt for at vende udviklingen, vil en tredjedel af de 1,4 milliarder skolebørn verden over, ikke lære de mest basale færdigheder i 2030.

Det kræver færdigheder og uddannelse at komme ind på arbejdsmarkedet. Lige nu får mange af verdens børn ikke de færdigheder, de har krav på. 156 millioner unge mennesker lever i arbejdende fattigdom, hvor de tjener under 20 kroner om dagen. Hver femte er hverken i arbejde, uddannelse eller oplæring. Tre fjerdedele er piger og kvinder.

Unge kvinder er i større risiko end deres brødre for at blive efterladt uden digitale evner - i en digitale tidsalder. 12 procent færre kvinder bruger internettet end mænd på verdensplan. I de fattigste dele af verden, er det 33 procent. Det er en skæv fordeling i et globalt samfund, hvor digitale evner er afgørende.

Vi bliver nødt til, at få en fair bane at spille på. Den bedste måde at gøre det på, er ved give alle børn adgang til uddannelse, så de kan blive den bedste version af dem selv.

Mange steder i verden, bliver offentlige uddannelsesmidler lige nu brugt på rige børn, frem for fattige børn. Det skal ændres nu.

På verdensplan skal vi øge de nationale og internationale budgetter til uddannelse. Og så er det bydende nødvendigt, at de enkelte regeringer sørger for, at hver enkelt barn modtager skolegang. Det har regeringerne pligt til, og børnene har ret til det.

Det handler om, at ændre på uretfærdige strukturer i samfundet, der samtidig vil komme erhvervslivet og den økonomiske udvikling til gode. Verdens regeringer vil spille en hovedrolle, men der er en kæmpe plads at udfylde, for de virksomheder, der tager verdensmålene seriøst – ikke mindst dem, der handler om uddannelse.

I Davos er verdens ledere samlet, for at finde løsninger på de udfordringer verden står overfor i det næste årti. Ignorerer man uddannelse, bremser man udviklingen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hagl på E45 gav bilisterne problemer

Annonce