Annonce
Debat

Debat: Sygefraværet stiger hos SOSU'er. Drop berøringsangsten over for sygemeldte

Langvarigt sygefravær kan være ødelæggende, både for den medarbejder, der rammes, for arbejdspladsen og for velfærdssamfundet. Ikke mindst i disse år, hvor der mangler varme hænder i det offentlige.

Derfor giver det grund til alvorlige panderynker, når sygefraværet på nogle kommunale arbejdspladser stiger efter flere års fald. Kommunerne har i forvejen en kedelig topplacering med SOSU-personale og pædagoger som de hårdest ramte grupper.

Derfor er det ekstra ærgerligt, at SOSU'ernes sygefravær efter flere års fald er begyndt at stige og nu ligger over 16 dage om året i gennemsnit. For sygefravær smitter, viser en række studier. Ifølge forskningen er der større risiko for selv at blive sygemeldt, hvis ens nærmeste kollegaer har højt sygefravær.

Det kunne tyde på, at der nogle steder har udviklet sig et kodeks, hvor sygefravær bliver ansat som en del af løsningen på trivselsproblemer eller arbejdspres. Sådan en kultur kan nemt udvikle sig på arbejdspladser, hvor ledere og kolleger forholder sig passivt. Der er ingen tvivl om, at lederen med det daglige personaleansvar er en nøgleperson i arbejdet med at komme sygefravær til livs, men det handler om at skabe en kultur, hvor det er gængs praksis at tale om forebyggelse og håndtering af sygefravær.

Der er desværre nogle, som fortsat finder det grænseoverskridende, når ledere kontakter sygemeldte medarbejdere. De ser det som et middel til at presse de ansatte til at gå syge på arbejde. Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet i en ny kampagne tager fat om berøringsangsten med råd til ledere om, hvordan de bedst tager kontakt til sygemeldte medarbejdere.

Skal vi forebygge langtidssygefraværet, skal vi gøre op med vante forestillinger om sygefravær og fastholdelse af medarbejdere på arbejdspladsen. Al erfaring viser, at nogle ansatte vil helt kunne undgå en sygemelding, andre ville kunne nøjes med at være deltidssygemeldte, og andre igen vil hurtigere kunne vende tilbage til arbejdspladsen med støtte i det daglige arbejde.

Derfor skal lederen hurtigt efter en sygemelding sætte fokus på, hvilke arbejdsopgaver den sygemeldte er i stand til at udføre, hvordan arbejdsopgaverne skal tilpasses den sygemeldte, og om der måske skal stilles særlige hjælpemidler til rådighed. Gennem hele dette forløb er det afgørende, at den nærmeste leder og den sygemeldte holder kontakt.

Derfor er det afgørende, at ledere og medarbejdere dropper berøringsangsten og taler åbent om hvad der skal til for at komme hurtigt tilbage i arbejde.

Annonce
Lars Andersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er ikke småpenge, der går tabt, når danskerne holder i kø og venter på en ny infrastrukturplan

Læserbrev: Bilisterne holder i kø på de danske veje. Alligevel har regeringen parkeret planerne om en ny infrastrukturplan. Den tidligere VLAK-regering og Dansk Folkeparti havde ellers indgået en aftale om at investere over 110 mia. kr. i infrastruktur. En investering, der skulle sikre vækst og mindre spildtid i trafikken i hele landet. Inden Socialdemokratiet overtog regeringsmagten, fremsatte de en infrastrukturplan, der havde store ligheder med vores. Men nu vil regeringen hverken fortælle, hvilken dag, måned eller sågar hvilket år de indkalder til forhandlinger om en ny infrastrukturplan. Det er bekymrende og kritisabelt. Det er ikke småpenge, der går tabt, når danskerne holder i kø og venter på en ny infrastrukturplan. Trængslen medfører et samfundsøkonomisk tab på over 20 mia. kr. om året. 20 mia. kr., der for eksempel kunne være brugt på kernevelfærd og grøn omstilling. Når regeringen vil starte forfra med at forhandle en ny aftale, skyldes det blandt andet, at de vil gennemføre dyre og unødvendige togfonds-projekter. Hver gang Socialdemokratiet vil bruge én krone på jernbaner, har de én mindre krone til vejprojekter. Så når transportministeren vil bygge en ny, dyr togbro over Vejle Fjord, er der fem mia. kr. mindre til eksempelvis en styrkelse af vejnettet omkring Vejlefjordbroen, en midtjysk motorvej eller en udvidelse af E45 fra Vejle til Skanderborg. I Venstre kæmper vi for, at der hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger, så vi får løst de massive trængselsudfordringer og skabt et mere velstående samfund.

Danmark For abonnenter

Hun blev mishandlet og indespærret: - Jeg ville stikke af, men jeg kunne ikke

Annonce