Annonce
Debat

Debat: Socialdemokrater står ikke skoleret - de bliver ministre

Under overskriften Grøn omstilling gør Danmark stærkere, skriver Dan Jørgensen 31. december i Danmark: ”Klimaloven skaber en fundamentalt anderledes tilgang til dansk klimapolitik. Det betyder, at hverken jeg eller en anden klimaminister kan stikke halen mellem benene og slække på 70 procent målet.” Videre skriver Dan Jørgensen: ” Og ministeren skal stå skoleret i Folketingssalen til en årlig klimaeksamen”.

Hvis klima, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen har behov for at vise sin troværdighed, skal han ikke tale om at stikke halen mellem benene eller stå skoleret, det sker ganske enkelt ikke for socialdemokrater, som dummer sig, er fulde af løgn, eller bryder alle regler for god opførsel.

For nogle få år siden fyldte daværende justitsminister Morten Bødskov Folketingets retsudvalg med løgn - nu er han sandelig skatteminister.

I en ikke så fjern fortid dængede en gruppe ved navn Globale Rødder daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til med rød maling. Gruppen var inviteret til Christiansborg af Enhedslistens folketingsmedlem Pernille Rosenkrantz Theil, som nu er socialdemokratisk undervisningsminister!

Listen over socialdemokrater, som har skidt i nælderne er utrolig lang, hvem husker ikke Jeppe Kofod med røde ører efter at have været på ungpigesjov - nu er han blevet udenrigsminister!

Socialdemokrater har aldrig stået skoleret, dummer de sig ud over alle grænser, bliver de ministre. Ældre læsere vil kunne huske, da Ritt Bjerregaard gik amok i Paris på skatteydernes regning, og da Per Hækkerup forærede Danmarks undergrund til nordmændene.

Kære Dan Jørgensen, hvis du vil fremstå som en ærlig mand, burde du og resten af Socialdemokratiet stå frem og over for os danskere undskylde de sidste fyrre års flygtninge- og indvandrerpolitik, men jeg tror du og andre politikere kan slippe for alverdens undskyldninger, hvis I fremover henvender jer til os borgere i klart sprog uden ordskvalder og svarer på vores spørgsmål.

Dan Jørgensen skriver: ”Vi skal levere reelle CO2-reduktioner, skabe nye erhvervsmuligheder og holde fast i den danske sociale balance. Det bliver svært, men er muligt.” Forklar venligst hvordan dette er muligt hr. Jørgensen?

Og videre: ”Dansk klimapolitik kan selvsagt ikke redde verden, men den kan vise andre lande, at grøn omstilling kan skabe vækst uden at skabe ulighed”. Hvad er det, vi konkret skal vise andre lande og hvordan?

Videre skriver Dan Jørgensen: ” Vi vil ikke kun nedbringe drivhusgasudledningerne. Vi vil gøre det på en måde, der gør vores samfund stærkere. Danmark har gjort det før. Og vi kan gøre det igen.” Fortæl venligst lidt om måden hr. Jørgensen, og om hvad vi før har gjort?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce