Annonce
Debat

Debat: Skilsmisserevolutionen i Danmark

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Coronanedlukningerne har sat radikalt anderledes betingelser for parforholdet. Nogle par kan have genfundet gløden. Andre har måske efter de mange måneder i isolation med partneren i joggingbukser fået appetit på en anden tilværelse. Foreløbige opgørelser viser, at skilsmisseraten i 2020 var markant højere end i 2019, hvor den da også var historisk lav. Skilsmisser er naturligvis skelsættende for det enkelte par eller den enkelte familie. Men også på et samfundsmæssigt og et historisk plan er de interessante at betragte.

Det er ikke kun et privat anliggende, for staten pakker en række rettigheder og pligter ind i ægteskabet. De strækker sig over forsørgelsespligt, skatteforhold, faderskab, ejendom og arverettigheder samt adgang til familiesammenføring og statsborgerskab. Endelig har ægteskabet historisk set med større eller mindre succes reguleret menneskelig seksualitet og fungeret som en ramme om familielivet og opdragelsen af den næste generation af samfundsborgere.

Folk har altid fundet måder at opløse deres ægteskaber på. Selv da skilsmisse ikke var muligt ifølge loven, kunne den ene ægtefælle fx bare rejse sin vej og blive borte. Men i løbet af 1900-tallet steg antallet af skilsmisser i Danmark med en hidtil uset hast. Mens ca. 1-2 % af alle ægteskaber i slutningen af 1800-tallet endte i skilsmisse, gjaldt det 100 år senere over 44 %. Tallene dækker endda kun over lovformeligt gifte par, der har opnået formel skilsmisse. Hvis man kunne tage højde for det stigende antal papirløse forhold, der er blevet opløst gennem århundredet, ville kurven se endnu mere dramatisk ud.

Karen Vallgårda

Udviklingen var ganske vist ikke jævn. Umiddelbart efter Anden Verdenskrig steg antallet af skilsmisser bemærkelsesværdigt, og fra slutningen af 1960’erne tog kurven sin stejleste stigning. I andre perioder faldt den til gengæld en smule. Det gjaldt fx under kernefamiliens glansperiode i 1950’erne og under højkonjunkturperioden i 1990’erne. Der var også stor forskel på land og by. København havde konsekvent landets højeste skilsmisseprocent, mens skilsmisse længe forblev en sjældenhed i mange mindre landsbysamfund. Det er sikkert en overraskelse for mange, at det allerede i midten af 1930’erne var hvert femte københavnske ægteskab, der blev opløst ved skilsmisse.

Danmark og de øvrige skandinaviske lande lempede tidligt adgangen til skilsmisse. Men det overordnede billede er det samme som i mange andre vestlige lande: 1900-tallet var skilsmissens århundrede. Det var århundredet, da skilsmisse gik fra at være en relativt sjælden og ofte skambetonet affære til at være en så hyppigt forekommende hændelse, at stort set alle i landet har haft en skilsmisse tæt inde på livet. Det kan være, fordi de selv eller deres forældre er blevet skilt, eller fordi en nær ven, en kollega eller et familiemedlem har haft brug for omsorg og støtte.

Som samfundsfænomen er skilsmisse i løbet af 1900-tallet blevet liberaliseret, normaliseret og i nogen grad aftabuiseret. I det perspektiv kan NemID-skilsmissen, som først blev indført i 2013, ses som den foreløbige kulmination på en århundredlang historisk udvikling: skilsmisserevolutionen.


Helt ukomplicerede bliver skilsmisser næppe nogensinde. Men man kunne håbe på, at vi bliver endnu bedre til at håndtere dem.


Der er ikke to skilsmisser i verdenshistorien, der er ens, men der er betingelser, som er tidsbundne, og som derfor forandrer sig gennem historien. I Danmark er der heldigvis ikke længere nogen, der har så ringe vilkår som arbejderkonen, der tilbage i år 1900 havde udsigt til et fattigt og slidsomt liv, alene med fire børn og uden megen støtte fra det offentlige. I næsten alle samfundslag er der desuden i dag en større accept af skilsmisse som personligt livsvalg, og skilsmisse leder ikke nær så ofte til social udstødelse.

Helt ukomplicerede bliver skilsmisser næppe nogensinde. Men man kunne håbe på, at vi bliver endnu bedre til at håndtere dem. Det kræver, at venner, kolleger, familie, pædagoger, skolelærere og andre, der kommer i kontakt med børn og voksne, der oplever skilsmisse, er lydhøre og støttende. Det kræver også, at de myndigheder, som tager sig af konfliktfyldte skilsmisser, særligt familieretshusene, har de nødvendige ressourcer og kompetencer til at hjælpe med at forebygge konflikter samt at behandle dem hurtigt og nænsomt, når de opstår.

Endelig forudsætter det en fordomsfri offentlig samtale om skilsmisse, samlivssammenbrud og alternativer til ægteskabet. Her kan indblik i historiske erfaringer med skilsmisse måske hjælpe os lidt på vej.

Januar måneds bog i serien 100 danmarkshistorier fra Aarhus Universitetsforlag er ”Skilsmisser” af Karen Vallgårda og udkommer torsdag 14. januar.

Historieprojektet er baseret på 100 bøger a 100 sider, skrevet af Danmarks 100 bedste historikere.

Se mere på 100danmarkshistorier.dk

Som abonnent på en af Jysk Fynske Mediers aviser kan man tegne billigt abonnement her: https://jfm.bestilavis.dk/100/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Ny meningsmåling ryster posen i byrådet: Hver tredje vælger vil forlade V

Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Hedensted For abonnenter

Familiens hund blev kørt ihjel: Nu kræver borger fartbegrænsning

Annonce