Annonce
Debat

Debat: Skal vi behandle Facebook som en stat?

Den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre.

Facebook forsøger at opføre sig som en stat og bliver ofte opfattet som en sådan. Men Facebook er ikke en stat, har ikke en stats pligter og rettigheder, og vi må få en bedre måde at forstå, hvad sociale medier er for størrelser.

I marts 2015 havde Mark Zuckerberg følgende opslag ”Governments sometimes order us to remove content they believe is illegal, but does not violate our community standards. … We fight to protect our community from unnecessary or overreaching government intervention”.

Med andre ord: Facebook laver selv sine egne regler og vil selvfølgelig ikke rette sig efter andre regler, heller ikke selvom de skulle være demokratisk vedtaget. Ligesom danske regler ikke gælder i Saudi-Arabien, så gælder danske regler ikke for Facebook, der har sine egne interne regler. Og ligesom en stat har en Højesteret, der kan træffe afgørelser uafhængigt af det politiske niveau, så vil Zuckerbergs gerne have noget tilsvarende, et organ ”almost like a Supreme Court”, som han siger. Hertil kommer ideen med at indføre Facebooks egen valuta, Libra. Så mangler vi snart bare en hær. Politiet har vi allerede i form af de mange tusind ansatte, der patruljerer Facebook for ”ulovligt” indhold. Men det er ikke bare Facebook, der opfatter sig selv som noget af en stat. Det gør mange andre mærkværdigvis også.

Mange taler for eksempel om, at Facebook udøver censur, når de redigerer indhold. I Danmark har censur været forbudt siden Grundloven af 1849, og også internationale menneskerettigheder meget restriktive, når det gælder censur.

Men menneskerettigheder er typisk staters forpligtelse, og grundloven gælder for Det Danske Rige og forpligter ikke Facebook. Når så mange alligevel er af den mening, at Facebook udøver censur, kan det ses om et udtryk for, at Facebook i højere grad anses for at være en stat end en virksomhed. Hvis man opfatter Facebook som det de er, nemlig en virksomhed, må de jo selv bestemme, hvem de vil indgå aftaler med og på hvilke vilkår, blot der er inden for lovens grænser.

Også den påfaldende mangel på retssager mod Facebook tyder på, at Facebook mere opfattes som en stat end som virksomhed på linje med andre. Der er efterhånden mange, der har fået straf for distribution af videoer med sex mellem mindreårige, for manipulerede nøgenbilleder, for trusler med videre.

Men selvom disse er gjort offentligt tilgængelige via Facebook, er det sociale medie ikke på noget tidspunkt forsøgt stillet til ansvar, hvilket kunne være muligt efter straffelovens § 23 om medansvar. På den måde ligner sociale medier fremmede stater, der ikke kan indbringes for danske domstole.

Hertil kommer, at Danmark har udnævnt en særlig tech-ambassadør. Ikke at der er noget i vejen med at forsøge en kommunikation med tech-giganterne, men en ambassadør alligevel? På linje med den danske ambassadør til Tyrkiet? Kontakt på diplomatisk niveau, og ingen indblanding i indre anliggende. Og som den tidligere kulturminister sagde i forbindelse med medieforhandlingerne (her citeret frit efter hukommelsen): ”Tech-giganterne kan vi ikke gøre noget ved”.

Det forekommer åbenlyst, at tech-giganterne ikke er stater, og der er mig bekendt ikke nogen, der har forsøgt at argumentere nærmere herfor. Men i praksis er det en udbredt opfattelse, både hos Facebook selv og hos mange andre aktører.

Opfattelsen er meget belejlig for Facebook, der så kan nyde staters rettigheder som immunitet og ikke-indblanding i indre anliggender uden samtidig at skulle påtage sig en stats forpligtelser som at overholde menneskerettigheder, sørge for sin befolkning med videre. Ikke noget med at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Facebooks enorme overskud er rent privat.

Og opfattelsen af Facebook som stat er ubelejlig for alle os andre, ikke mindst os, der lever i en demokratisk stat, hvor vi er vant til at vi med lovgivning i hvert kan forsøge at løse de problemer og konflikter, der opstår.

Hvis Facebook fejlagtigt opfattes som en anden stat, kan vi selvfølgelig ikke på demokratisk vis bestemme, hvordan Facebook skal opføre sig, ligesom vi ikke kan kræve vores demokratisk vedtagne love efterlevet.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce