Annonce
Debat

Debat: Sejr for vores børn, at Socialdemokratiets sparekniv parkeres

Friskoler: Det er en sejr for danske børn og familier, at Venstre sammen med andre partier har tvunget regeringen til at opgive kravet om at skære 300 millioner på de frie grundskoler. Penge som skolerne i dag bruger på trivsel og undervisning af eleverne.

Mette Frederiksen, der førte valgkamp på at være ”børnenes statsminister”, var ellers fast besluttet på at svinge sparekniven over 120.000 børn på de frie skoler. Og Friskoleforeningen vurderede, at op mod 100 skoler risikerede at lukke som konsekvens af Socialdemokratiets politik.

Vi ser friskolerne som et vigtigt supplement til folkeskolen. Og det frie skolevalg er både en styrke og en dansk tradition. Vi ved, at for hvert barn, der går i friskole eller privatskole, er der tale om en særlig historie. Det er resultatet af et valg i den enkelte familie.

I landdistrikterne ofte, fordi der er langt til den nærmeste folkeskole. Som et pædagogisk valg - eller fordi barnet ikke trivedes på den skole, hvor det gik i forvejen.

Arbejderens børn går på fri grundskole, direktørens børn går der, også fremtrædende socialdemokraters børn har gået der. Bag hvert enkelt barn er der en fortælling om, hvorfor netop det skolevalg er det rigtige for barnet.

Og hvis vi skal sikre, at det frie skolevalg er for alle, så betyder det noget, hvis forældrebetalingen stiger som følge af socialdemokraternes 300 millioner kroner besparelse. Så skabes en social ulighed, der særligt går udover børn fra familier med en svagere økonomi.

Venstre kæmper for de frie skoler. Fordi vi tager danske familier alvorligt – og ved, forældrene er de bedste til at vælge, hvad der er bedst for deres børn.

Annonce
Ellen Trane Nørby
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Skoleelever løb for lungerne

Læserbrev

Folkeskoleelev: Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen

Læserbrev: Bladet Folkeskolen ligger af og til på bordet derhjemme, uden det har min store interesse, men artiklen "Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret" fik mig til at åbne det. I artiklen stod der, at eleverne efter reformen ikke er blevet dygtigere eller trives bedre, som faktisk var meningen med reformen. Det forarger mig, fordi jeg er 9. klasseelev i en folkeskoleklasse. Det betyder, at jeg har gået i skole både før og efter reformen. Reformen betød for mig ændringer i skoledagen i form af flere timer. Formålet var, at det faglige niveau og elevernes trivsel skulle løftes, og undervisningen skulle blive mere varieret. Når jeg så læser, at reformen ikke har gjort nogen forskel, bliver jeg vred. For det første viser det sig i artiklen, at 55 pct. af lærerne før reformen varierede deres undervisningsformer dagligt. Fire år efter svarer lærerne, at de kun varierer deres undervisningsformer med 47 pct. Tallene undrer mig faktisk ikke. Det er indlysende, at lærerne bliver mere pressede, fordi der er flere undervisningstimer, de skal forberede sig til, og så kan alle timer ikke blive lige varierede. At lærerne får mindre forberedelsestid må gøre, at de ikke kan rette opgaver og give feedback lige så hurtigt som tidligere. Måske har det også andre konsekvenser, f.eks. for deres arbejdsmiljø. For det andet viser undersøgelsen, at 83 pct. af udskolingseleverne svarer, at skoledagen er "lidt for lang" eller "alt for lang". Hvis jeg var blevet spurgt, ville jeg også have svaret, at skoledagen er alt for lang, når man har 33 timer om ugen, og så er vi endda gået to lektioner ned i år. I min dagligdag oplever jeg, at jeg og mine klassekammerater er blevet mindre motiverede til at gå i skole. Allerede til middag er gejsten røget ud af de fleste. Og i 7. lektion er der slet ikke mere energi. Det ses også på lærerne. Deres motivation daler henad dagen. Jeg husker fredag sidste år, hvor vi havde lektiecafe i sidste time, hvor man slet ikke havde mere energi at gøre med, og vi endte med at hyggesnakke eller spille computer. Lærerne forstod det godt, for de havde heller ikke mere energi. For det tredje ligger det i ideen om folkeskolen, at den skal være en skole alle, et samlingspunkt for et fællesskab, hvor alle kan lære og blive dygtige. Det udfordrer fællesskabets hus, hvis lærerne bliver så pressede, at de ikke har tid og overskud til at tage sig af de elever, der har det svært, og samtidig skal udfordre de dygtige. Så når jeg læser, at reformen skulle gøre os elever fagligt dygtige og gladere for at gå i skole, er det vildt, at fem rapporter nærmest ikke viser noget, der er gået, som politikerne havde ønsket. Jeg håber, politikerne tænker sig om en ekstra gang, før de ændrer så markant på folkeskolen igen. (Forkortet, red.)

Annonce