Annonce
Debat

Debat: Sanktioner fra USA kan forsinke Nord Stream 2 i fem år

Geopolitik: Danmarks tilladelse for nylig til Nord Stream 2-projektets (NS2) etablering i dansk farvand vakte betydelig glæde og lettelse i Moskva og Berlin. Men inden nytår forventes vedtagelse af skrappe sanktioner fra USA, der meget vel kan udløse flerårige forsinkelser i NS2-gasrørledningens færdiggørelse og idriftssættelse.

Ifølge New York Times vil USA's kongres - såvel Senatet som Repræsentanternes Hus - nemlig inden jul give grønt lys til den længe varslede sanktionspakke mod Nord Stream 2 (NS2) i forbindelse med vedtagelsen af USA's forsvarsbudget for 2020.

Forsvarsbevillingsloven - den såkaldte National Defence Authorization Act for Fiscal Year 2020 (NDAA2020) - mangler derefter alene præsident Trumps underskrift og de relevante ikrafttrædelsesbestemmelser, som ifølge det ansete nyhedsbrev Congressional Review skal være på plads inden årets udgang. Initiativtageren til sanktionsloven, senator Ted Cruz, har i forgårs udtalt at " præsidenten vil underskrive loven".

NDAA2020 vil i givet fald ramme især rederier, skibe og personer, der er involverede i transporten og nedlæggelsen af gasrørledningen på Østersøens havbund: Helt konkret vil sanktionerne i så fald omfatte "enhver udenlandsk person, som bevidst har solgt, leaset eller skaffet sådanne fartøjer til (gas)rørledningerne ".

Det fremgår desuden, at sanktionerne udløber fem år efter ikrafttrædelsen - men at involverede selskaber og personer har en frist på 30 dage efter ikrafttrædelsen til helt at afvikle og nedlægge deres engagement i NS2.

Og her kunne dansk erhvervsliv muligvis komme i alvorlig klemme: Det gælder ikke mindst det danske rederi Blue Water Shipping med hovedsæde i Esbjerg. Blue water har nemlig vundet en kontrakt på 300 millioner kroner. Blue Water kan derfor blive blandt de hårdest ramte af amerikanske sanktioner. Blue Waters formand Kurt Skov har tidligere udtalt, at selskabet ikke blander sig i politik og " sanktioner forholder vi os (kun) til, hvis de bliver til noget".

Den udestående færdiggørelse af gasrørledningen andrager ifølge Washington Post stadig et par hundrede kilometer, hvoraf de 147 km i dansk farvand syd for Bornholm. Men færdiggørelsen af denne sidste "danske etape" kan ifølge ekspertudsagn tage op til flere måneder: Dels skal der skal tages højde for det ofte vanskelige vejrlig i farvandet omkring Bornholm i vinterhalvåret - og - dels for udbedring af mulige mangler og fejl før den endelige idriftssættelsesgodkendelse foreligger. Hertil kommer den sikkerhedmæssige og militære anlægskontrol, som selvsagt skal være 100 procent i orden, inden der gives endelig tilladelse til at tage NS2 i brug.

Ja - hvem ved - måske går arbejdet med at fuldføre den sidste strækning af NS2 så helt i stå i begyndelsen af 2020 - med udsigt til forsinkelser på op til 5 år? Og et sådant forløb ville faktisk være en logisk udgang på al NS2-balladen på Nato-topmødet i fjor, hvor Trump truede med sanktioner og beskyldte Tysklands kansler Merkel for at svigte Nato ved at gå lige i Putins (gas)-fælde.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hovedgård skal vælge mellem turbo eller første gear

Det var lidt af en bombe, borgmester Peter Sørensen lod springe i begyndelsen af januar under en ellers fredelig nytårskur på ældrecentret i Hovedgård. Efter flere år i en mølpose løftede han ønsket om et togstop i den gamle stationsby mellem Horsens og Aarhus ud i det fri. Som bekendt er det hans socialdemokratiske partifæller, der danner regering, og det er formentlig ingen tilfældighed, at emnet lige netop i år var et vigtigt element i talen på Skovly. En af regeringens store uløste opgaver er at indgå et bredt forlig om den fremtidige infrastruktur, både hvad angår vej- og togtrafik. Dansk Folkeparti har for længst meldt sig ud af den gamle togfond-aftale, og det smalle infrastrukturforlig fra foråret 2019, som den daværende borgerlige regering indgik netop med DF, er lagt på is. I stedet har transportminister Benny Engelbrecht meddelt, at han vil gå efter et nyt bredt forlig om infrastrukturen og puste nyt liv i aftalen om togfonden. Ingen af delene står øverst i regeringens arbejdsprogram, men mon ikke Horsens-borgmesteren har vurderet, at det er god timing at starte nu, hvis de lokale kræfter skal mobiliseres og være med til at overbevise folketingspolitikerne om, at Hovedgård skal have et togstop. Derfor er det en vigtig beslutning, de lokale borgere og i første omgang lokalrådet skal træffe: Vil vi helst fortsætte i det nuværende tempo, hvor der stille og roligt bliver bygget nye lejligheder og solgt nogle få byggegrunde - eller vil vi have sat turbo på udviklingen? Der er ingen tvivl om, at Hovedgård vil blive yderst attraktiv som pendlerby i forhold til Horsens og i endnu højere grad Aarhus, hvis der kommer et togstop. I dag begrænser tilbuddet om offentlig trafik sig til busrute 202, og det tager ca. en time at komme til Aarhus og 25 minutter til Horsens. Hovedgård har før vist, at den rummer masser af initiativ og sammenhold. Ellers var der aldrig blevet sat gang i så stort et halbyggeri, som tilfældet er. Nu skal byen bare finde ud af, om den endnu engang er klar til at sætte alt ind for at få et togstop.

Horsens

Borgmester vil diskutere togstop i Hovedgård: Det ligger lige til højrebenet

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];