Annonce
Debat

Debat: Psykiatrien slår kræftafdelingen - vi mangler læger

Sundhed: Lige nu raser debatten om afviste kræftpakkehenvisninger i Region Sjælland. Det er forfærdeligt, at afvisningerne har ført til, at nogle kvinder blev behandlet senere og derfor fik mere fremskreden kræft.

Som praktiserende læge oplever jeg ikke, at det er kræftafdelingerne, der afviser flest patienter. En rundspørge blandt min kollegaer viser, at den absolutte topscorer for afvisninger er de psykiatriske afdelinger.

Det er specielt patienter med personlighedsforstyrrelser, ADHD og et sideløbende misbrug der afvises. Når patienterne afvises på psykiatrisk afdeling, bliver vi nødt til at henvise dem til en praktiserende psykiater i stedet. De har ikke ventetidsgaranti, og det fører oftest til mindst et års ventetid. Afvisninger i psykiatrien er også forfærdelige. Forsinket behandling fører til megen lidelse.

Patienterne henvender sig ofte, når de bliver sygemeldt eller har problemer på hjemmefronten. På et år er sygemeldingen blevet til en opsigelse, og ægteskabet er blevet til en skilsmisse. Det gør det ikke nemmere at blive rask.

I almen praksis behandler vi rigtig mange danskere med psykiske lidelser uden at henvise. Når vi henviser, er det fordi, vi mener, der er brug for hjælp fra en speciallæge hurtigst muligt og ikke indenfor 1-2 år.

En vej fremad er, at man begynder at registrere de afviste henvisninger, så problemet synliggøres. Desuden må vi arbejde på at færre patienter afvises via et tættere samarbejde mellem almen praksis og psykiatrien.

Det vil dog ikke være tilstrækkeligt.

De psykiatriske afdelinger er hårdt ramt af lægemangel og mangel på ressourcer, og der er heller ikke nok praktiserende speciallæger i psykiatri. Vi håber derfor, at der i fremtiden kommer politisk fokus på at løfte psykiatrien og øge kapaciteten, så færre patienter afvises .

Annonce
Mireille Lacroix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vi prioriterer kernevelfærden - til gengæld giver vi ikke skattelettelser

Læserbrev: I juni gik vi i Socialdemokratiet til valg på en ny og mere velfærdsvenlig retning for Danmark. Vi sagde, at vi ville prioritere velfærd højere end skattelettelser, og det er præcis det, som vi har gjort i finansloven for 2020. Med god hjælp og gode idéer fra Det Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet. Vi ved godt, at finansloven ikke løser alle problemer. Vi bilder os ikke ind, at vi er i mål. Men vi er stolte af den retning, som vi har udstukket sammen med vores støttepartier. Vi styrker psykiatrien markant, hvilket der har været behov for i rigtig mange år. Vi ansætter flere sygeplejersker, fordi der bliver løbet stærkt - og nogle steder også for stærkt - i sundhedsvæsnet i dag. Vi forbedrer normeringerne i børnehaver og vuggestuer år for år frem imod 2025, fordi vi er overbeviste om, at voksenkontakt og tid til omsorg er helt afgørende for vores mindste. Vi investerer i folkeskolen, fordi en stærk fælles grundskole, hvor vi mødes på tværs af vores forskelligheder, er hjerteblod for os. Vi afskaffer både uddannelsesloftet og den tidligere regerings årlige besparelser på uddannelse, fordi vi ikke vil spare på det, vi skal leve af i fremtiden. Vi sætter penge af til en mere værdig ældrepleje, fordi alle mennesker har brug for omsorg og nærvær hele livet igennem. Kort sagt: Vi prioriterer kernevelfærden. Præcis som vi også prioriterer den grønne omstilling, klimaet og miljøet igennem en lang række ambitiøse tiltag. Til gengæld giver vi ikke skattelettelser. Tværtimod sætter vi enkelte skatter og afgifter op og ruller enkelte af den tidligere regerings skattelettelser tilbage. Det betyder, at bl.a. virksomhedsarvinger, hovedaktionærer og forældre, der køber og udlejer en lejlighed til deres børn, fremover vil skulle bidrage lidt mere, end de ellers skulle have gjort. Ved folketingsvalget i juni stemte et flertal af danskerne for en ny politisk retning. Det har vi forsøgt at leve op til med finansloven for 2020. For politik skal gøre en forskel. Det skal betyde noget, hvem man giver sin stemme. Og det gør det heldigvis også. Der er stadig masser at tage fat på. Men de første skridt er taget - imod et stærkere velfærdssamfund og et grønnere Danmark.

Annonce