Annonce
Debat

Debat: Plejehjem - der er brug for et paradigmeskift

Annonce

Debat: Poul S. Sørensen skriver i Avisen Danmark 8.8, at der mangler fornyelse i demensdebatten. Det er jeg helt enig i. TV 2-dokumentaren om de umenneskelige og sundhedsfarlige forhold på plejehjem i Århus og Randers har med al tydelighed vist, at der ER behov for et paradigmeskift.

Alt for mange mennesker med demenssygdom på plejehjem bliver i dag behandlet som objekter og ikke som mennesker. Det er ikke kun umenneskeligt. Det er et svigt.

Vi har i stedet brug for, at vi sætter mennesket og ikke kommunen eller systemet i centrum. Der er brug for, at vi ser hele mennesket bag demenssygdommen og dermed hele hans eller hendes livshistorie, herunder også de mange andre alvorlige sygdomme, som personen har taget med på plejehjem.

For det nytter ikke at lukke øjnene for det faktum, at op imod 80 procent af alle plejehjemsbeboere i dag lider af en fremskreden demenssygdom. Og vi må heller ikke glemme, at de fleste plejehjemsbeboere derudover har to eller flere andre alvorlige og kroniske sygdomme, så som KOL, diabetes, kræft eller hjerte-kar-sygdomme, der kræver kvalificeret behandling 24 timer i døgnet.

TV 2-dokumentaren afslørede alvorlige problemer i helt elementær sundhedsfaglig forståelse og behandling. Får du ikke skiftet en ble med afføring eller urin, risikerer du at få en alvorlig og livstruende infektionssygdom. Det er fakta, og det skal stoppes – ikke kun i Århus og Randers, men på de alt for mange andre plejehjem i Danmark, hvor tilsvarende desværre også sker.

Derfor er der brug for, at vi løfter kvaliteten af den demensfaglige indsats på alle plejehjem. Øget demensfaglighed betyder nemlig både kvalificeret og personcentreret indsats og samtidig høj kvalitet af den sundhedsfaglige behandling af demens og andre sygdomme.

I 00’erne løftede vi kvaliteten af behandlingen på danske sygehuse. Plejehjem skal ikke være små hospitaler, men vi kan lære af, hvad man gjorde med sygehusvæsenet dengang. For det virkede.

Vi skal nemlig sikre, at alle mennesker med demenssygdom får behandling for de sygdomme, de har – også selvom de bor på plejehjem.

Alt andet vil være uanstændigt over for de knap 40.000 personer med demenssygdom, der i dag bor på plejehjem i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Carsten blev fejret på sin 50-års-fødselsdag: Det skulle Mette bare ikke blande sig i

Annonce