Annonce
Debat

Debat: P-selskaber bekæmpes ikke med høtyve

Parkering: Erhvervspædagog og stifter af Mand & bil, Mikael Bjerre, har i sin klumme ’På kanten’ set sig gal på parkeringsafgifter. Vel at mærke de private af slagsen. Ifølge Mikael Bjerre er det udelukkende en skat på glemsomhed, der langtfra står mål med forseelsen og i øvrigt ikke tjener noget formål. Derfor finder han det også uforståeligt, at FDM ikke for længst har taget høtyvene ned fra væggene.

Det behøver vi ikke. FDM har gennem årene ført adskillige retssager mod p-selskaberne på vegne af vores medlemmer, der har ført til en bedre retsstilling og mere klare regler for privat parkering. Eksempelvis en bedre og mere tydelig skiltning på de private parkeringspladser.

Derudover kan vi - i al beskedenhed - også tage en stor del af æren for tilblivelsen af det nye Parkeringsklagenævn, hvor FDM sammen med Forbrugerrådet Tænk varetager forbrugernes interesser overfor parkeringsselskaberne. Siden sidste sommer har det sikret, at Mikael Bjerre og andre uheldige bilister nu har en nemmere, hurtigere og billigere klageadgang, hvis man har fået en p-afgift, man ikke kan blive enig med parkeringsselskabet om.

Om den omsiggribende parkeringsbranche, hvor erhvervsdrivende forsøger at lave gesjæft på snart sagt hvert ledigt frimærke, kan man mene meget. FDM anerkender, at en grundejer både har ret til og kan have behov for at indføre parkeringskontrol, men det er klart, at kontrollen skal ske på en fair og lovlig måde. Det holder vi i FDM et vågent øje med sker, ligesom vi ikke er bange for at gå i rette med parkeringsselskaberne, når grænserne bliver overtrådt.

Som forbruger har man altid muligheden for at stemme med pengepungen og gøre sine indkøb et sted, som parkeringsselskaberne endnu ikke har erobret. Så risikerer man heller ikke at skulle gribe ud efter høtyven.

Annonce
Dennis Lange, FDM
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indgreb mod kviklån er helt på sin plads

Kviklån og bettingreklamer ender med jævne mellemrum i både skudlinje og mediemølle i takt med hårrejsende beretninger om især unge, der ender i bundløs spillegæld eller opbygger et rentebjerg af de uoverstigelige. Når jeg har deltaget i diskussioner om det rimelige i de fristende tilbud, har jeg har ofte automatreageret med: "Hold nu op med alle de forbud. Når I er myndige, er I også voksne nok til at tage det ansvar, der følger med." Jeg ser da også par i "Luksusfælden", der er uden for pædagogisk rækkevidde og egentlig bare bekræfter holdningen. Alligevel har jeg flyttet mig lidt, jo mere jeg har læst om det - og tænkt over det. Vi spurgte i søndagsavisen Horsens Folkeblads følgere på Facebook, hvad de synes om netop kviklån. En klar majoritet så gerne et forbud mod ågerrenter - eller i det mindste de reklamer, der nærmest kører i båndsløjfe på reklamefinansierede tv-kanaler. Jeg bed også mærke i forslaget om at indføre privatøkonomi som fast pensum i folkeskolen, fordi unge er for letpåvirkelige og ved for lidt. God idé. Allermest tankevækkende var et indlæg fra en, der netop havde fået en mere nuanceret holdning til sagen og havde rykket sig fra "stop nu med forbud"-standpunktet. Han skrev: "Det er nemt at påstå, at man blot kan lade være, men hvis det er den eneste mulighed, man ser for at betale ens udgifter og få mad på bordet, ser man nok anderledes på det." Vel talt! Man kan sagtens være myndig og ekstremt sårbar på samme tid, og i takt med teknologiske fremskridt er det simpelthen blevet for let at spille sig i livslang gæld eller låne hurtige penge med vanvidsrenter på op til 800 procent om året. Og hvem ved? Måske er man blevet truet til at skaffe kolde kontanter i en rasende fart, fordi man er kommet i lag med tvivlsomme typer. En skræmmende tanke. Når jeg nu har ordet, skal der lyde en tak til dem, der tager sig tid til at bidrage reflekteret til søndagsdebatten i Horsens Folkeblad uge efter uge. Det er værdsat og har i det mindste gjort denne signatur klogere.

Annonce