Annonce
Debat

Debat: Opdrættede fasaner krydser grænse med vildsvinehegn for at blive jagtbytte

Jagt: Det varer ikke længe, før der udsættes en million såkaldte skydefugle i den danske natur.

Skydefuglene består overvejende af fasaner men også gråænder og agerhøns, og udsættes groft sagt for, at godser og andre lodsejere kan tjene penge på, at jægere har noget at skyde efter - jeg stiller i øvrigt spørgsmålstegn ved, hvor meget jagt der er ved, at man kører en vognfuld jægere ud til en vildtremise, hvor hundredevis af fasaner sidder passivt efter en opvækst i fangenskab.

En del af de udsatte fasaner er opdrættet i Polen, og Fødevarestyrelsen advarer i den forbindelse om, at der er forhøjet risiko for, at fuglene medbringer fugleinfluenza.

Det er ikke mere end to uger siden, at 50.000 høns blev aflivet i et økologisk hønsehold syd for Ålborg på grund af fugleinfluenza; alligevel lyder der ikke noget ramaskrig fra landbrugets side, når der på denne måde spilles hasard med forholdene for fjerkræavlerne.

Man kan undre sig efter al virakken om svinepesten, hvor det lykkedes for svineproducenterne at få politikerne til at gå i vild panik og opsætte et symbolsk hegn langs grænsen til Tyskland. Der er åbenbart forskel på fugl og svin, og det udstiller bare endnu en gang, hvor store privilegier svineindustrien har i forhold til alle andre erhverv.

Anni Jakobsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

112

Motorcyklist ramt af bil

Leder

I sommerhus eller ej: Det er ikke forbudt, altså er det tilladt

I sommerhus eller ej i coronapåsken? Man kan kun blive forvirret af at lytte til regering og sundhedsmyndigheder. Det er ikke forbudt, altså er det tilladt. Samtidig er politikere og myndigheder noget lorne ved tanken, fordi det muligvis kan sprede smitte. Selv landets politidirektører bidrager til forvirringen som eksempelvis Jørgen Meyer fra Syd- og Sønderjyllands Politi, som i en pressemeddelelse med overskriften ”Er du helt sikker på, at du skal i sommerhus” opfordrer til, at vi ”tænker grundigt over, om I nu også skal afsted.” Når man ikke kan få et klart svar, må man jo forsøge at tænke selv. Vi ved, at vi bekæmper smitten ved at holde afstand, og nøgternt set er der lige så stor mulighed for det i ferielandet som derhjemme. Faktisk endnu bedre. Der er gennemsnitligt betydeligt længere mellem sommerhusene end mellem parcelhusene i et villakvarter for slet ikke at tale om mellem lejlighederne i et etagebyggeri, hvor man passerer tæt forbi hinanden på trapperne. Og når man skal ud i det skønne påskevejr, vi er blevet lovet, er der i vidtstrakte skove og på kilometerlange strande også bedre muligheder for at undgå et vildtflyvende coronavirus fra en forbipasserende end i byens parker og grønne områder. Derfor må konklusionen være, at det ikke er i strid med god coronaopførsel at tage afsted, når man vel at mærke tager de samme forholdsregler, som vi nu i ugevis har gjort derhjemme. Tag ikke tog eller bus derud - kør i bil. Når man skal handle, så gør det med samme forholdsregler om afstand og håndhygiejne som i supermarkedet derhjemme. Ingen gæster til påskefrokost - selv om det faktisk heller ikke er forbudt, hvis man ikke er flere end 10. Og så videre. Med omtanke er der ikke større risiko for at sprede eller få smitten i sommerhuset end derhjemme. Hvis der var, har vi tiltro til, at myndighederne havde lukket også sommerhusene ned. Ikke desto mindre ville et klart ja eller nej have været rart, så man ikke tager afsted med en tvivl om, hvorvidt det nu også er i orden.

Annonce