Annonce
Debat

Om takt og tone i debatten: Tak til redaktøren

Debatten kører voldsomt i Venstre. Tydeligt delt op i to lejre. For Lars Løkke og imod Kristian Jensen. Eller er det omvendt. Det kan også læses på debatsiderne i Opinion. Hvor nogle af debattørerne ofte går til grænsen med deres meninger. Både som nuværende medlemmer af Venstre eller tidligere medlemmer.

Ofte bliver indlæggene lagt på Facebook, efter de har været på debatsiderne, af debattøren til læserbrevene. Hvor debatten kører videre eller bliver brugt i andet ærinde. Det meste i en god tone, og sundt for demokratiet, at vi bruger vores ytringsfrihed. Om man holder med den ene eller anden lejr i Venstre, må være et personligt anliggende, og i den forbindelse ligegyldigt. At man argumenterer for sin holdning og sætter angreb ind over for dem man er uenige med, er også helt OK.

Desværre er debatten kørt helt af sporet for øjeblikket. Hvor en debattør, og Lars Løkke tilhænger, nu på FB skriver, ” Nu begynder rotterne at komme ud i dagslyset fra rotterederne”, ” Rotterne griner nok knapt så meget.....”. Det handler jo om , at de gerne havde set en Kristian Jensen i spidsen for Venstre. Og sådan fortsætter det.

Niveauet for debatten er forskellig på Facebook og i Opinion, det til trods, at det er de samme, mennesker, der skriver indlæggene. Der skal derfor lyde en tak til redaktøren af debatsiderne for at opretholde den gode tone og ikke bringe indlæg, hvor man sammenligner mennesker med rotter. Eller lade debatten køre ud i det vilde personforfølgelse, der for nogen debattører er det eneste, de magter. Om man ser vedkommende som modstander eller ej.

På et Cafe Stiften-møde på Fyens Stiftstidende i Odense, hvor den danske direktør for Facebook deltog, fortalte han, at de på FB arbejder for at undgå denne nedrige debatform. Men der har FB stadig lang vej til Opinions niveau.

Bjarne Hilmersson
Annonce
Forsiden netop nu
112

Gps afslørede 24-årig løbehjulstyv

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce