Annonce
Debat

Debat: Om sandhed og certificerede løgnere uden samvittighed

”Du har en sort streg i panden”. Når de ord kom fra min mors mund, var jeg ikke i tvivl. Hun havde grebet mig i en løgn og ramte dermed direkte ned i min dårlige samvittighed. Jeg har tit stået foran spejlet og forgæves søgt efter den ”sorte streg”. Og lad mig indrømme det: Jeg har aldrig fået øje på den, men det virkede, for løjet havde jeg.

Min mor løj uden at få en sort streg i panden. Hun gjorde det i et hæderligt forsøg på at lære mig, at vi alle er afhængige af, at et ord er et ord, og at der er sandhed i det sagte. Man skal være ærlige, som børn, som voksne, som forældre, som lærer, som minister og præsident. Hun gjorde det for at vise mig, at uanset løgnens synlighed eller ej, så findes der noget, der hedder samvittighed.

Hun har jo ret, men sådan er den aktuelle virkeligheden bare ikke. Donald Trump og Boris Johnsson forenes som certificerede løgnere, der, uden blusel eller samvittighed, vælter sig i usandheder

Men vi behøver ikke at tage turen over Nordsøen og Atlanten for at erkende dette. I vores egen andedam, i vores eget Folketing sker det også - ingen nævnt ingen glemt - at der uden konsekvenser fremsættes løgne, blot man ikke har et flertal imod sig.

Resultatet af en sådan adfærd er givet eller er den? Den burde skabe politikerlede og reducere respekten for anstændigheden og demokratiet, men desværre er dette oftest afhængig af, om den fremmer vores egne interesser, så ser vi stort på, om der ”ryger en finke af panden” eller ”fejes noget ind under gulvtæppet”!

Kendsgerningerne er desværre, at løgnen - og det gælder overalt - optræder lige så ofte som sandheden. Vi er blevet immune overfor løgnen, og det gør, at en verden hvor alle taler sandt formentlig ikke ville være særlig behagelig at leve i.

Det undersøgte en tysk journalist og forfatter Jürgen Schmieder. I bogen ”Du sollst nicht Lügen” prøvede han konsekvent at sige sandheden i alle relationer. Han overlevede 40 dage, men kun med møje og besvær. Hustruen trak en truende skilsmisse tilbage, han mistede tre venner og to tænder, fik mange blå mærker og trykkede ribben og var i konstant skænderier og stridigheder med kolleger og resterende venner. Han måtte erkende, at løgnen er så bredt accepteret, at det kunne han og sandheden ikke ændre på.

Så langt ude er vi kommet i forhold til sandheden, som Johannes Møllehave har udtrykt det, at hvis vi gensidigt vidste hvad vi gik og sagde om hinanden, fandtes der nok ikke to venner på denne jord. Trist for i de nære forhold kan løgnen ikke alene være en grim forskrækkelse; men også sort og destruktiv. Det vidste digterpræsten Kaj Munk også. Han blev engang spurgt, om man altid skulle sige sandheden? Og resigneret svarede han: ”Ja, medmindre man har noget bedre at sige”.

Er alt håb ude. Vel næppe vi kunne, i det nære starte med respektfuld ærlighed over for hinanden, og i det fjerne, stadig have et spinkelt håb om, at der eksisterer en rest af anstændighed, der gør, at vi er i stand til, og vil se ”den sorte streg i panden” og ikke er bedøvende ligeglade med spin, magtspil og løgn!

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Verdensberømt horsensianer skal fylde mere efter ansigtsløft til museet

Læserbrev

Folketingsmedlem fra Krogager: Tåbelige regler er en kæp i hjulet på de lokale markeder og byfester

Læserbrev: Fra årsskiftet bliver det både dyrere og mere besværligt, hvis man vil afholde et marked eller en byfest. Det er desværre konsekvensen af en regelændring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Ændringen medfører, at arrangører af eksempelvis byfester og markeder tvinges til at hyre en ekstern rådgiver. En rådgiver, hvis eneste opgave bliver at lave en plantegning, så sikkerheden kan godkendes. Og det vil alt andet lige være ensbetydende med store ekstraudgifter. Helt konkret kan det komme til at koste mellem 5000 og 10.000 kr. at få lavet en plantegning for et arrangement med et par hundrede gæster, mens beløbet kan ganges med 10, hvis det er større markeder med et par tusinde gæster. Det er ofte frivillige, der arrangerer små lokale markeder eller byfester. Derfor er de afhængige af hjælp fra eksempelvis lokale idrætsforeninger for at få det til at køre rundt. Og dem vil der jo blive færre penge til. Derfor kan det her i værste fald være med til at kvæle foreningslivet og de små lokalsamfund. Jeg har tidligere involveret mig i sager, hvor frivillige og lokale markeder bliver mødt at rigide regler og bureaukrati, der besværliggør arbejdet. Og denne gang bliver ikke nogen undtagelse. For det kan ikke være rigtigt, at frivillige der yder en kæmpe indsats, ikke bliver mødt af andet end modstand. Bureaukrati og tåbelige regler er med til at stikke en kæp i hjulet på lokalsamfundene. Det skal vi have sat en stopper for.

Annonce