Annonce
Debat

Debat: Mette og Machiavelli - Håb trækker os op, frygt trækker os ned

Grådighed, skandaler, klimakrisen, problemer med indvandringen og en række utryghedsskabende faktorer til den mere alvorlige bandekriminalitet og andre dystre, negative beskrivelse af det danske samfund. Sådan var nogle af ordene i Statsminister Mette Frederiksens åbningstale, og konklusionen var klar og entydig: Tilliden i det danske samfund revner.

Jeg ser et helt andet Danmark. Vi er ifølge internationale målinger et af de frieste og lykkeligste folkefærd i verden. Vi er EU's rigeste samfund. Danmark ligger i toppen, når det drejer sig om social retfærdighed. Danmark rydder bordet som det mest digitale land i EU. Og jeg kunne blive ved.

Men statsministeren har det åbenbart som min matematiklærer, der altid rettede mine opgaver med en arrig rød pen, der påpegede, at der var 4 fejl ud af 10 mulige. Tænk hvis han havde fremhævet det positive i, at jeg havde 6 rigtige ud af 10 mulige, så havde jeg med garanti været bedre til matematik, end jeg er i dag.

Men pludselig gav de negative ord mening. Der skete, da jeg i mandags hørte en af Politikens podcast ”Om Mette Frederiksens manual til magten”. Statsministeren og hendes stabschef Martin Rossen har læst på lektien i ”The New Machiavelli” af Jonathan Powell, om, hvordan man udøver magt i det moderne samfund. Hovedteserne er groft skitseret: Strategi frem for drift. Sæt dig på embedsværket. Spild ikke tid på journalister. Men bemærk, at i såvel den nye, som i den gamle Machiavellis ”Fyrsten” fra 1532 er bundlinjen, at den der kan styre frygten i et samfund, har magten.

Frygt er en vigtig del af regeringens magtfilosofi. Aktuelt legitimerer frygten således regeringens nye sikkerheds- og tryghedspakke med forslag om blandt andet mere overvågning, strengere straffe for brug af eksplosiver og øget grænsekontrol, og skaber en direkte linje tilbage til statsministerens åbningstale.

Er der slet ikke nogen, der har spekuleret på, at et gennemgående træk ved frygtkulturen er at mulige farer fremstilles som aktuelle farer, og det skaber den misere, den dystopi, der bruges til at styre os.

Jeg kan ikke skifte min matematiklærer ud, men jeg ville inderligt ønske, at statsministeren og hendes stabschef skiftede ”The New Machiavelli” ud med filosoffen Martha Nussbaum bog: ”Frygtens monarki”, der fastslår, at frygt kan ødelægge vores frie samfund, hvis ikke den tøjles i tide. I et interview i Politiken fra den 22. september i år konkluderer hun, at ”for at kunne bevare demokratiet bliver vi nødt til at kunne tøjle frygten og ikke handle på den. I et demokrati bliver vi nødt til igen og igen at bearbejde frygten, dyrke omsorgen for andre mennesker og pleje tilliden til hinanden”

Jeg er klar over, at mit håb om skift i regeringens magtfilosofi er naivt og forfængeligt. Men glem ikke, at håb trækker os op, mens frygt trækker os ned.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hvor skal vi bo, når vi bliver gamle?

Læserbrev: Der kommer flere ældre, og de lever længere. Heldigvis. Det stiller helt nye krav til fremtidens boligmarked, så det matcher seniorerne og de ældres behov. For S er det helt afgørende med gode forhold for alle ældre. Derfor har regeringen med den seneste kommuneaftale tilført kommunerne 1,7 mia. kr. til at holde hånden under velfærden, når der til næste år bliver endnu flere ældre. Men vi skal mere end det. I S er vi optagede af, hvordan vi indretter vores boligmasse, så vi som ældre kan bo et sted, hvor vi kan føle os trygge, have det sociale liv, vi ønsker, og så vi kan betale boligen og samtidig få mad på bordet. Og vi er ikke mindst optagede af, at vi som ældre har mulighed for at få den pleje og omsorg, vi har brug for, dér, hvor vi bor. Når vi går på pension og seniorlivet starter, håber vi på at få mange år med fysisk aktivitet, rejser og socialt samvær med familie og venner. Men vi ved godt, at alt har sin tid. Kræfterne vil blive færre, og man kommer måske til at bo alene, hvis ægtefællen går bort før en selv. Huset eller lejligheden bliver for stor. Pludselig kan muligheden for offentlig transport blive afgørende for dit sociale liv og dine muligheder for at handle ind. Engang forbandt vi alderdommens boliger med plejehjem. Men kun 41.000 danskere over 65 år bor på plejehjem. Det svarer til 3,6 pct. af alle ældre over 65 år. Langt de fleste danskere kommer derfor ikke til at bo på et plejehjem. Men hvor så? Ifølge Vives ældreundersøgelser er der i dag ca. 80.000 ældre, der ønsker at bo i seniorbofællesskab, stigende til 120.000 mod år 2044. Det aktuelle udbud er på 5562 boliger. Det tyder på, at mange ældre ser bofællesskaber som den boligform, der på en og samme tid giver frihed og tryghed. Men det vil være en voldsom stor opgave at bygge så mange nye bofællesskaber og holde dem på et prisniveau, som alle folkepensionister kan betale. De almene boligselskaber kommer også til at spille en vigtig rolle. Med mere end 570.000 almene boliger på det danske boligmarked har de en stærk tradition for at skabe rammer for det gode liv og en høj grad af fleksibilitet. Tænker vi klogt, kan vi også indrette boligmassen, så den offentlige ældrepleje kan få optimale betingelser. Vi ser frem til, at 2020 bliver det år, hvor vi kan rette projektørerne på fremtidens seniorboliger. Vi vil lytte til alle gode forslag, der kommer på bordet, og ser frem til debatten i medierne og på Christiansborg. (Forkortet, red.)

Annonce