Annonce
Debat

Debat: Mennesker under værgemål skal også kunne stemme

Folketinget har i torsdag førstebehandlet et lovforslag om at mennesker, der er under værgemål, får ret til at stemme til menighedsrådsvalg. Dermed giver vi den sidste gruppe danskere, der ved vedtagelse af grundloven i 1849 ikke fik valgret.

Efter datidens herskende normer var kun et lille mindretal på under 20 procent af befolkningen i stand til at administrere valgretten. Med datidens sprog evnede fruentimmer, folkehold, fattige, fjolser, fallenter, forbrydere, fremmede og farende ikke at administrere denne ret. Undervejs har kvinder, mennesker med gæld, mennesker der har været straffet og mennesker der ikke ejer egen bolig fået valgret.

Og nu får mennesker under værgemål også valgret.

Det er positivt, at vi langt om længe giver denne gruppe af medborgere ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg. I 2016 fik de ret til at stille op og stemme til kommunevalg, regionsvalg og EP-valg og i 2018 ret til at stille op og stemme til Folketinget. Alle partier på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance støtter forslaget.

Jeg er chokeret over Nye Borgerliges og Liberal Alliances argument, at de ikke ønsker at give disse medborgere stemmeret. ”Hvis de ikke kan administrere deres egen økonomi, skal de ikke have lov til at stemme om eller administrere statens (og kirkens) økonomi” lød de to partiers forklaring i Folketingssalen, som et ekko fra 1849.

De sidste års finansskandaler har afsløret, at mennesker i toppen af samfundet (med stemmeret!) via hvidvask, skattely og momskarruseller har håndteret offentlige midler på en ganske uforsvarlig vis. De har bevaret deres stemmeret og ret til at stille op og stemme til valg. De bevarer valgretten, også selvom de bliver dømt ved en domstol eller kommer i dyb gæld. Så langt er vi heldigvis kommet med demokratiet i Danmark.

En interessant detalje er, at Liberal Alliance i 2016 og 2018 stemte for at give mennesker under værgemål ret til at stemme og stille op til byråd, EU-parlament, regionsbestyrelser og Folketing – men nu ikke ønsker at give de samme mennesker ret til at stemme og stille op til menighedsrådsvalg.

I Enhedslisten glæder vi os over, at vi med den nye lov fjerner endnu en sten på vejen til at alle borgere har lige ret til at stemme og stille op til valg.

Annonce
Christian Juhl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Et lille skridt på vejen, men jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension

Læserbrev: Nej, det er slet ikke en genindførelse af efterlønnen. Og nej, det vil ikke gavne alle dem, der er slidt ned efter et langt liv på arbejdsmarkedet. Men seniorpension er et lille skridt på vejen mod en mere retfærdig pensionsalder, når det nu ikke kan være anderledes. Det var den forrige regering og dens flertal, der besluttede seniorpensionen til personer, der er højst seks år fra den gældende pensionsalder, har været på arbejdsmarkedet i 20-25 år og har en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen. De vil kunne tildeles seniorpension og få den frem til folkepensionsalderen. Det har den socialdemokratiske regering tilsluttet sig, og selv om ATP, der skal stå for ordningen, ikke er klar før 2021, vil seniorpensionen træde i kraft fra nytår, det første år med kommunerne som sagsbehandlere. Det er fint nok, mens vi venter på den rigtige ordning. Den, der sikrer, at mennesker, der gennem et langt arbejdsliv med hård fysisk belastning eller under stærkt psykisk pres kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i god ro og orden og med god samvittighed og penge på lommen, når de rammer muren. For hvad nu, hvis man lige nøjagtigt kan holde til at arbejde 16 timer om ugen? Skal man så som tømrer efter 40 år på arbejdsmarkedet lægge tunge tagplader på, når der er fire graders varme og regn og blæst? Skal man som sosu-assistent have fuld fart på rundt i hjemmeplejen og hjælpe ældre, måske handicappede medborgere med bad og anden personlig pleje? Skal man som slagteriarbejder kunne stå ved slagtebåndet fire timer om dagen eller et par dage om ugen? Jeg er ret sikker på, at så godt som alle mennesker vil arbejde, så længe de kan, og at nedsat tid og seniorjob kan være en god løsning for mange, der er nedslidte, men som ikke har lyst til at stoppe helt, og jeg håber, at seniorpensionen kan hjælpe mange ud af et arbejdsmarked, de ikke længere kan holde til. Men seniorpensionen er ikke en ret. Den er kun en mulighed, hvis den myndighed, der vurderer, finder det rimeligt. Jeg venter stadig på den løsning, der giver nedslidte ret til at gå tidligere på pension.

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce