Annonce
Debat

Debat: Medaljer til unge håndværkere er vigtigere end håndbold

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills.

Samtidig med EM i håndbold skal en anden stor konkurrence til at gå i gang. 16. januar begynder DM i Skills. Det er den årlige konkurrence for dygtige unge, der dyster om medaljer i deres fag.

I løbet af de kommende dage vil flere hundrede af de dygtigste elever på erhvervsuddannelserne konkurrere i bagværk, rørlægning, robotprogrammering og meget mere. DM i Skills er derfor en unik mulighed for at vise danskerne, hvad man kan med en erhvervsuddannelse. Og det er trods alt vigtigere at sætte fokus på, end hvorvidt Danmark vinder guld i Stockholm i håndbold.

Tendenserne på arbejdsmarkedet viser, at vi kommer til at mangle faglærte i Danmark. De seneste tal for udviklingen i ledigheden for nyuddannede bakker op om, at faglærte er eftertragtede. De nyuddannede faglærte har blandt andet den laveste dimittendledighed af alle uddannelsesgrupper.

Samtidig viser tallene, at blot 17 procent af en ungdomsårgang forventes at få en erhvervsfaglig uddannelse, inden de fylder 25 år. I 2010 lå andelen på 22 procent. Vi uddanner dermed markant færre faglærte end for blot otte år siden. Der er også langt til målsætningen om, at 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2025.

De brede samfundstendenser har længe trukket i retning af, at flere får en akademisk uddannelse. Samtidig lever vi mere opdelt end tidligere. For 10 år siden var faglærte i overtal i de fleste storbyområder, mens bybilledet nu domineres af personer med videregående uddannelse.

Mange unge vokser op uden rigtig at vide, hvad en elektriker, maskintekniker eller mediegrafiker laver i dag. Engang kendte alle erhvervsuddannelserne og fagene fra bybilledet eller forældremødet. Man havde en bedre fornemmelse for, hvad der lå i de forskellige fag og fagets muligheder.

EM i håndbold er en vigtig begivenhed. Men det er DM i Skills også. Mange unge synes, at det er svært at vælge uddannelse. Mange er bange for at vælge forkert, eller at deres valg er for hele arbejdslivet. Vi ved også, at forældrene har meget stor betydning for valget af uddannelse. Med mere end 100 erhvervsuddannelser og et arbejdsmarked, der er forandret, siden forældrene stod over for lignende valg, skal vi som samfund være bedre til at bruge en begivenhed som DM i Skills.

Det er jo ikke fordi, der ikke er omtale af de unge, der vælger studentervejen. Hele sommeren - fra studenterne springer ud, til de får besked på, om de er kommet ind på drømmestudiet – er der massiv mediedækning, der minder om EM-niveau. Desværre er det ikke helt det samme, når de faglærte får svendebrevet. Det er en skam.

Cirka 1,2 millioner danskere har en faglært uddannelse. Det er mennesker, der hver dag går på arbejde og udfører et håndværk. De får landets største produktionsrobotter til at køre, de sørger for vores ældre kan sove trygt på plejehjemmene, og sikrer at hjulene i detailhandlen snurrer rundt. Den faglige stolthed er noget af det, som DM i Skills kan være med til at fremelske. Stolthed og medaljer.

DR havde engang et populært underholdningsprogram, der hed “To fag frem”, hvor forskellige faggrupper dystede mod hinanden. En perfekt kombination af håndværk og sportsånd. Det var mejerister, tømrere og slagtere, der dystede i deres fags færdigheder foran hele Danmarks befolkning. Det er sådanne billeder, vi skal have frem, og det er noget af det, som DM i Skills kan, fordi det kan give danskerne større kendskab til erhvervsuddannelserne.

Håndbold-EM er vigtigt – og vi håber alle på guld til Mikkel Hansen og co. Men det er også vigtigt at sætte fuld fokus på DM i Skills, der kan fortælle de unge og deres forældre om de gode danske håndværk og ikke mindst den solide vej, det er at begynde en karriere som faglært.

Annonce
Mie Dahlskov Pihl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce