Annonce
Debat

Debat: Markant indsats mod lattergas - nu også med V

Misbrug: I juli lavede TV2 Fyns ungdomsredaktion, Bemærk, en reportage fra Assens, hvor jeg selv er opstillet. Her talte de med unge, der brugte lattergas som rusmiddel, ligesom de viste billeder af lattergaspatroner, der lå og flød i naturen.

Historien illustrerer en større tendens: At lattergas er blevet et mere og mere normalt rusmiddel blandt unge på Fyn og i resten af landet. Det er en ærgerlig udvikling, for lattergas er farligt. Konsekvensen kan være akut iltmangel, som man i værste fald kan dø af.

Derfor glæder det mig, at vi i regeringen tirsdag indgik en bred aftale, der begrænser tilgængeligheden af lattergas. Aftalen indebærer blandt andet, at vi forbyder salg af lattergaspatroner til unge under 18 år. Den holdning har vi stået fast på i regeringen, mens Venstre har vaklet. I januar afviste de således, at forbyde til salget af patroner til unge under 18, men nu er de med os. Det er glædeligt.

I sidste uge udgav Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet en rapport, som har undersøgt misbruget af stoffer blandt 3.000 unge mellem 15 og 25 år. En af konklusionerne var, at tre procent af de unge svarede, at de havde taget kokain inden for den seneste måned. Ja, faktisk viste rapporten, at der var folkeskoleelever, der havde stiftet bekendtskab med stoffer.

Lattergas og kokain er selvsagt to forskellige stoffer, men det ene kan føre til det andet. Med aftalen signalerer vi klart og tydeligt til unge mennesker, at stoffer ikke er vejen frem.

Aftalen om lattergas tegner også et mere generelt billede af den erhvervspolitik, vi i regeringen er lykkedes med at få ført igennem, mens vi har været ved magten: En erhvervspolitik, der kan mærkes i danskernes dagligdag.

Aftalen om lattergas er et eksempel. Et andet eksempel er den aftale, der dæmmer op for de kviklånsfirmaer, der satte borgere i gældsspiraler, som var nær umulige at komme ud af. Begge aftaler illustrerer, at vi i regeringen står på borgernes side og sætter en kæp i hjulet på de aktører, der ikke overholder samfundskontrakten.

Annonce
Julie Skovsby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hagl på E45 gav bilisterne problemer

Annonce